V: Religiøse hensyn er ikke gyldig grund for nej til job
Kontanthjælpsmodtagere skal ikke kunne sige nej til job, fordi de eksempelvis ikke vil arbejde med svinekød.


Kun halvdelen af personer af ikkevestlig oprindelse i Danmark er i arbejde, hvor det for etniske danskere er knap fire ud af fem.

Derfor skal flere fra den første gruppe i arbejde, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Beskæftigelsesudvalget.

- Jeg har altid ment, at jo færre ikkevestlige indvandrere, der kommer til Danmark, jo bedre er mulighederne for integration.

- De, der er her, skal i arbejde, det skal ske for langt flere, end det gør i dag, og det skal gøres langt hurtigere, end det sker i dag. Det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt giver et bidrag til det danske samfund, når man er her, siger hun.

33 procent af ikkevestlige personer i alderen 25-64 år forsørges af det offentlige, hvilket svarer til 100.000 fuldtidspersoner. Sidste år var 13 procent svarende til 40.000 fuldtidspersoner fra samme gruppe på kontanthjælp i 2015.

- Det er alt, alt for mange, lyder det.

Det er Dansk Folkeparti, der har indkaldt Inger Støjberg og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til samrådet.

De er blevet bedt om at redegøre for, hvad de mener om, at kvinder i nogle muslimske miljøer bliver opfordret til ikke at tage et arbejde, eller at andre nægter at tage et arbejde, hvis de skal arbejde med svinekød eller mænd.

- Kontanthjælpsmodtagere skal tage imod alle rimelige tilbud om arbejde og aktiveringstilbud, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der kan dog være rimelige grunde til, at en kontanthjælpsmodtager ikke påtager sig et arbejde, som for eksempel uddannelse, graviditet, ret til ferie eller værnepligt.

- Rimelige grunde relaterer sig som udgangspunkt ikke til kulturelle, religiøse eller moralske forhold. En rimelig grund relaterer sig til forhold, som at den pågældende ikke kan påtage sig et arbejde, siger Jørn Neergaard Larsen.

Hvis en person på grund af sin religion afviser et job, vil dette altså ikke blive betragtet som en "rimelig grund" til at afslå arbejdet.

Og det kan føre til en sanktionering, således at personens kontanthjælp nedsættes med tre dagssatser.

Hvis en person gentagne gange udviser manglende vilje til at stå til rådighed, kan det medføre en skærpet sanktion, og personen kan miste sin ret til kontanthjælp i op til tre måneder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.