Sidste forår indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative aftale om en vækstplan for fødevarer. Nu står parterne i midlertid over for en strid om udmøntningen af aftalen.
Ved førstebehandlingen af lovforslaget tirsdag vil Venstre trække sin støtte til aftalen, som man mener er blevet brudt af regeringen.
Striden drejer sig om, hvor mange efterafgrøder landmændene skal plante. Efterafgrøder er planter, som bruges til at holde på kvælstoffet i jorden.
De har en gavnlig effekt på miljøet, men det er dyrt for landmændene at plante efterafgrøder, og derfor var der ifølge Venstre enighed om at reducere kravet med 80.000 hektar, da man forhandlede aftalen på plads sidste år.
Venstres fødevarerordfører Erling Bonnesen mener, at regeringen bryder den aftale med sit lovforslag.
- Vi aftalte med regeringen, at der skulle være færre efterafgrøder. Men nu ser vi et lovforslag, hvor regeringen lægger op til, at fødevareministeren skal have bemyndigelse til at ubegrænset at øge antallet af efterafgrøder.
- Det er et klokkeklart aftalebrud, og det finder vi grotesk, siger Erling Bonnesen.
Han forventer, at andre partier i blå blok vil bakke op om kritikken, så regeringen må trække lovforslaget tilbage.
- Vi kan ikke støtte det lovforslag, som det ligger på nuværende tidspunkt, så ministeren må trække lovforslaget tilbage og indkalde os til et møde, så vi kan lave det om, siger Erling Bonnesen.
Han kalder regeringens fremgangsmåde er en "hån" mod et kriseramt dansk landbrug.
- Vi ser næsten hverdag konkurser i landbrugssektoren, og så kommer der et nyt spark fra regeringen til et erhverv, der i forvejen ligger ned, siger Erling Bonnesen.
Ideen med efterafgrøder er at holde på kvælstoffet i jorden. Kan det ikke være nødvendigt at prioritere miljøet over hensynet til erhvervet nogle steder?
- Vi prioriterer også miljøet højt. Men man skal sætte ind med de rigtige virkemidler. Det kan eksempelvis være mini-vådområder, som har vist sig særdeles effektive til at holde på kvælstoffet. Og så kan landmændene stadig dyrke gode afgrøder på markerne og tjene penge, siger Erling Bonnesen.
/ritzau/