
Del på Facebook
Den tilspidsede konflikt om Restaurant Vejlegården kan nu få tilføjet endnu et dramatisk kapitel.
Venstres Inger Støjberg overvejer at hive HK-formanden Kim Simonsen i retten for injurier på baggrund af udtalelser, han er kommet med i forbindelse med hackerangrebet på bl.a. HK's hjemmeside.
Det skriver ekstrabladet.dk.
- Hvis Inger Støjberg ikke tager afstand fra det her, så er hun enten med i det eller kender dem, der står bag, har Kim Simonsen sagt til politiken.dk.
Det er fået Inger Støjberg til at reagere voldsomt:
- Det er klokkeklare injurier, siger hun til ekstrabladet.dk.
- Jeg overvejer at rejse en injuriesag mod ham. At begynde at beskylde mig for at sidde i en kælder og hacke deres hjemmesider, det er simpelthen over grænsen, uddyber hun.
Kim Simonsen tager nyheden om, at Støjberg finder hans udtalelser injurierende med ophøjet ro.
- Så må hun anlægge en injuriesag, hvis hun mener, at det er så galt, siger han til ekatrabladet.dk.
- Det truer hun også med. Hvad er din kommentar til det?
- Nu må vi jo se. Hun er vist i USA, så nu må vi se, om hun har tid til det.
- Du tager det med sindsro, kan jeg høre?
- Det må du nok sige ja til, siger Kim Simonsen til ekstrabladet.dk.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.