V-profil: Thulesen skal være kongelig undersøger
I et opsigtsvækkende indlæg på Facebook opfordrer Venstre-manden Jens Rohde Kristian Thulesen Dahl til at tage ansvar for de igangværende regeringsforhandlinger.
Jens Rohde har tidligere søndag udtalt sig kritisk om Dansk Folkeparti, da han stillede spørgsmålstegn ved deres ”ufravigelige” krav om grænsekontrol.
Jens Rohde har tidligere søndag udtalt sig kritisk om Dansk Folkeparti, da han stillede spørgsmålstegn ved deres ”ufravigelige” krav om grænsekontrol. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Scanpix


Lad DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, afløse min egen formand, Lars Løkke Rasmussen, som kongelig undersøger for regeringsforhandlingerne.

Sådan lyder det nu fra Venstres Jens Rohde, i et indlæg på Facebook. Her kritiserer han samtidig Dansk Folkeparti for at hævde, at man har mere magt væk fra ministerierne end bag skrivebordene inde i dem:

”Lyt til Europa i flammer i dag kl. 16. Hvor Messerschmidt og Jeg diskuterer: V og k og LA skulle enes om at gøre Kristian til kongelig undersøger. DF er det største parti i blå blok. Så må vi jo se, om DF også i den situation vil prøve at fortælle historien om, at man får laaangt mere indflydelse ved at stå uden for regering. Det er fuldstændig absurd, at et parti, der kan vælge og vrage mellem de tungeste ministerposter, forsøger at bilde folk ind, at der er større indflydelse uden for regering end indenfor. Det er i virkeligheden en tilståelsessag....hør debatten mellem Morten Messerschmidt og mig i vort program Europa i Flammer på radio 24syv kl. 16.00 i dag søndag,” skriver Jens Rohde.

Ironi

Et par timer efter opdateringen på Facebook siger Jens Rohde nu til DR Nyheder, at indlægget skulle forstås ironisk.

- Enhver kan da se, at det er for at udstille absurditeten i, at Folketingets største parti vil stå uden for regering. Ironi kan forkomme, siger Jens Rohde.

Jens Rohde har tidligere søndag udtalt sig kritisk om Dansk Folkeparti, da han stillede spørgsmålstegn ved deres ”ufravigelige” krav om grænsekontrol.

- Jeg tror, der er masser af tekniske muligheder for at gøre det mere effektivt end med en statisk og mere symbolsk grænseovergang, hvor der skal stå nogle mennesker og tjekke folks pas, siger Jens Rohde til Berlingske.

Venstres medlem af Europa-parlamentet har desuden tidligere gjort sig bemærket ved at kræve, at Lars Løkke Rasmussen skulle trække sig som formand i maj 2014.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.