V og S: Studiepres er en del af samfundet
Det er ikke fremdriftsreformen, der får unge til at tage medicin for at klare studierne, siger politikere.
Præstationsangsten og karakterræset har de studerende med sig hjemmefra, siger politikere fra Venstre og Socialdemokraterne.
Præstationsangsten og karakterræset har de studerende med sig hjemmefra, siger politikere fra Venstre og Socialdemokraterne. Foto: Colourbox/Free


Det er ikke fremdriftsreformens skyld, at studerende føler sig nødsaget til at tage medicin og stoffer for at klare studierne.

Præstationsangsten og karakterræset ligger i samfundet generelt, lyder det fra forsknings- og uddannelsesordførerne fra både Venstre og Socialdemokraterne, Jakob Engel-Schmidt (V) og Mette Reismann (S).

- Det starter langt tidligere, end den dag de træder ind af glasdøren på CBS, siger Mette Reismann.

- Det er ikke politiske beslutninger, der øger presset på de studerende. I samfundet er der et præstationsfokus, som er usund, og som har en effekt over i studiemiljøet, siger hun.

En undersøgelse lavet af fagforeningen Djøf viser ifølge Berlingske, at otte procent af de studerende har taget præstationsfremmende midler for at klare studierne.

Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Djøf, mener, at presset på de studerende er øget mærkbart siden indførslen af fremdriftsreformen, der sætter tidsbegrænsninger på, hvor lang tid det må tage at gennemføre et studie.

Det er uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt (V) uenig i.

- Der er ingen tvivl om, at reformen har betydet noget for, hvor hurtigt man skal gennemføre en uddannelse, siger han.

- Jeg kan godt forstå, man bliver travl og stresset, hvis man både vil have 12 og et godt studiejob. Men det handler om at disponere sin tid efter bedste evne. Og så skal uddannelsesinstitutionerne stille råd og vejledning til rådighed.

Både Mette Reissmann og Jakob Engel-Schmidt pointerer, at de studerende forældre også har en ansvar, når deres børn føler behov for at præstere ud over deres egne grænser.

- Der er studerende, der tror, at man kun er noget værd, hvis man præsterer. Vi kommer alle sammen til at få dårlige karakterer i løbet af vores liv, og det er vigtigt at få at vide, at man er god nok på trods af det, siger Mette Reissmann.

Ifølge Berlingske fortæller uddannelsesinstitutionerne CBS og DTU, at de genkender problemet. Berlingske har desuden været i kontakt med elever fra professionshøjskoler og erhvervsakademier, der oplever det samme.

Det er blandt andet koffeinpiller og adhd-medicinen Ritalin samt præstationsfremmere som modafinil og betablokkere, som de studerende bruger.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.