V-minister har før fået næse for at bruge lov før tid
Som skatteminister fik Kristian Jensen i 2009 en næse for at administrere efter en lov, der ikke var vedtaget.


325.000 danskere vil i januar få udbetalt en forkert boligydelse. Selv om blå blok tirsdag sløjfede den nye ydelse, var Udbetaling Danmark før lovens vedtagelse begyndt at administrere efter de nye regler.

Det er "sædvanlig praksis", lyder det fra Beskæftigelsesministeriet. En sag, der har visse paralleller, udløste dog i maj 2009 en næse til daværende skatteminister Kristian Jensen (V).

Kristian Jensen, der i dag er udenrigsminister, modtog næsen fra Folketingets Udvalg for Forretningsorden, fordi han i strid med grundloven havde administreret efter en lovgivning, der endnu ikke var blevet vedtaget i Folketinget.

Regeringen fremsatte i februar 2009 et lovforslag om en hjælpepakke, der skulle lette byrderne for erhvervslivet ved at udskyde fristerne for betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.

Skatteministeriet begyndte at administrere efter reglerne, inden hjælpepakken blev vedtaget. Og det udløste altså en næse til den ansvarlige minister, som erkendte, at han havde begået et brud på grundloven.

Også i sagen om boligydelsen er der administreret efter regler, som ikke er blevet vedtaget i Folketinget. Det forudgående forløb er dog lidt anderledes end Kristian Jensens sag.

Denne gang troede V-regeringen og Udbetaling Danmark, at der var et blåt flertal på plads, og man ventede, at flertallet kort før ikrafttrædelsen 1. januar ville stemme reglerne igennem.

Det skete bare ikke. Tirsdag aften blev de blå partier efter hård kritik af besparelsen enige om at droppe lovændringen fra 1. januar og vende tilbage til forhandlingsbordet i 2016.

På det tidspunkt var det dog for sent - Udbetaling Danmark havde allerede indstillet udbetalingerne til det lavere niveau fra 1. januar.

Onsdag afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at han er blevet orienteret om Udbetaling Danmarks ageren. Det er hans embedsmænd i Finansministeriet til gengæld, men de har ikke bragt informationen videre til ministeren, siger Hjort.

Beskæftigelsesministeriet forklarer, at Udbetaling Danmark var "nødt til" at anvende de nye satser for boligydelsen, før den var vedtaget, fordi man ellers ikke kunne nå at lave en korrekt beregning af boligydelsen i januar.

- Det er sædvanlig praksis, når der indgås politiske aftaler med hurtig ikrafttrædelse, lyder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Men finansloven, som boligydelsen er en del af, indeholder også et eksempel på en anden fremgangsmåde. Det handler om fastfrysningen af grundskylden.

Her må boligejerne vente på at få lavere grundskyld, fordi skattemyndighederne ikke kunne nå at indregne fastfrysningen i grundskyldens første rate, som boligejerne skal betale til januar.

Det er ikke første gang, at V-regeringen får kritik for at haste love igennem.

Hastebehandlingen af udlændingestramninger på tre dage i november fik Advokatsamfundet til at erklære sig "målløse over", at regeringen ville gennemføre så vidtgående stramninger på så kort tid.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.