V: Corydon dropper skattestop
Finansminister Bjarne Corydon (S) klarer kun økonomiske udfordringer uden skattestop, siger Venstres finansordfører
Finansministeren Corydon (S) klarer kun økonomiske udfordringer uden skattestop, siger Venstres finansordfører.
Finansministeren Corydon (S) klarer kun økonomiske udfordringer uden skattestop, siger Venstres finansordfører. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Venstre tror ikke på, at finansminister Bjarne Corydon og regeringen kan undgå store offentlige underskud i 50-60 år fra 2020, medmindre at regeringen opgiver skattestoppet.

Den melding kommer fra Venstres finansordfører, Peter Christensen, som omtaler beregninger fra Finansministeriet, som dagbladet Politiken har gennemgået for at finde svar på, hvor alvorligt en forudset såkaldt "økonomisk hængekøje" efter 2020 egentlig er for dansk økonomi.

Den danske økonomi vil efter regeringens planer være i balance i 2020, hvor det offentlige underskud skal være fjernet, skriver Politiken.

Men derefter er der ifølge Finansministeriets fremskrivning udsigt til en periode på 50 til 60 år med offentlige underskud, som efter få år vil være så store, at de overskrider EU-reglen om, at underskuddet højst må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

- Nu må finansministeren lave en plan, der rækker længere end 2020. Han kommer med en halv sandhed, når underskuddet løses ved at sænke det offentlige forbrug med 0,2 procentpoint. Det omfatter, at der vil komme skattestigninger, siger Peter Christensen.

Hængekøje-problematikken har fået De Radikales leder, økonomiminister Morten Østergaard, til at kræve højere boligskatter mod lavere skat på arbejde og at danskerne skal gå på folkepension som 68-årige i 2025 mod 2030 som planlagt.

Danmark risikerer en maveplasker som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har advaret om, mener Peter Christensen.

- Det er kun en øvelse at skabe balance mellem indtægter og udgifter. Den anden øvelse er at sikre, at der også er vækst i Danmark, siger Venstres finansordfører.

Hvis Venstre vinder regeringsmagten, kommer der et stop for nye skatter og afgifter, fastslår han.

- Ellers får vi endnu lavere vækst. Så bliver vi kollektivt fattigere. Til gengæld får vi en rig stat, siger Peter Christensen.

- Vi skal have vækst i samfundet, så vi ikke fortsætter derouten fra at være blandt de rigeste lande i verden, siger Peter Christensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.