Der bliver giver 38 procent flere førtidspensioner i Københavns Kommune i 2018, end der blev gjort i 2017. Det skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, på Altinget.
I 2017 var Københavns Kommune med blot 9,2 førtidspensioner givet per 10.000 borgere den suveræne bundprop på området i Danmark. Bornholm toppede med 64,5.
Tag til Bornholm hvis du vil have førtidspension
- Det er jeg tilfreds med, for min tilgang er ganske simpel: De, der er for syge til at kunne arbejde, skal have en førtidspension. Mens de, der har muligheden for at komme tilbage i arbejde, skal hjælpes bedst muligt, skriver hun.
Ingen førtidspension til syge Lea: København vil sende hende tilbage på kontanthjælp
Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) sidste år overtog sædet som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, landede hun ellers midt i orkanens øje.
Kommuners undskyldning skudt ned: Kunne have givet flere førtidspensioner
Flere kritisable sager fra blandt andet jobcenter Lærkevej med syge borgere, der blev jobprøvet i uendeligheder, og læger, der undersøgte borgere i baglokaler, har fået vreden til at boble over hos visse borgere, der skældte og smældte på den siddende borgmester, Anna Mee-Allerslev fra Radikale Venstre.
Efter møgsager og jobcenterlæge i baglokale: Nu skal borgerne mødes på en "empatisk måde"
Det kulminerede ved en demonstration foran Jobcenter Lærkevej, hvor en lokal fagboss sammenlignende hendes ansatte med nazistiske fangevogtere i Auschwitz.
Vildt udsagn: Medarbejdere er som fangevogtere i Auschwitz
Det kaos, der omkransede beskæftigelsesforvaltningen på førtidspensionsområdet i København, betød, at den nye borgmester lovede nye boller på suppen.
Borgmester beklager afslag: Nu skal flere have førtidspension
Første mål var at få hævet andelen af førtidspensioner i København, der tidligere lå på det laveste i hele landet. Næste mål var en tydeligere lovgivning og en klar handleplan. Med blandt andet Christiansborgs præcisering af førtidspensionslovgivningen, mener Venstre-borgmesteren nu, at kommunen er på rette vej.
- Det er vigtigt, at der hele tiden sker fremskridt på førtidspensionsområdet her i København, og selvom vi ikke er mål endnu, så går det fremad, skriver hun.
Advokat om ændring af førtidspension: Der ændres ikke en fløjtende fis