"Uværdigt og perfidt": Politikere raser over ministers personangreb
Esben Lunde Larsen langer ud efter Ida Auken, hvilket mødes med forargelse fra andre folketingspolitikere.
Flere folketingspolitikere langer nu ud efter Esben Lunde Larsen.
Flere folketingspolitikere langer nu ud efter Esben Lunde Larsen. Foto: Tony Brøchner/Scanpix


På de sociale medier bliver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kritiseret for at forurene debatten, fordi han i en Facebook-opdatering kalder De Radikale for "irrelevante", når det gælder miljø- og udlændingepolitik. Derudover går han direkte efter ordfører Ida Auken og skriver blandt andet:

- Sidder med smil på læben og glæder mig over, at Ida Aukens tid som miljørelevant politiker er omme.

Sidder med smil på læben og glæder mig over, at Ida Aukens tid som miljørelevant politiker er omme... Ikke mindst, når...

Opslået af Esben Lunde Larsen på 6. marts 2016

Politikere på begge sider af det politiske spektrum er ikke sene til at skyde igen.

* Politisk ordfører Nicolai Wammen (S) på Twitter:

- Esben Lunde sviner Svend og Ida Auken. Det var den ydmyghed. Totalt manglende format fra Lars Løkke Rasmussens svageste kort.

* Miljøordfører Mette Abildgaard (K) på Twitter:

- God tone på sociale medier, gælder også ministre ... Gå efter bolden, ikke manden!

* Formand Pia Olsen Dyhr (SF) på Twitter:

- Den nye miljøminister har ramt bunden med den her Facebook-opdatering! Tag diskussionen - drop personangreb. Så uværdigt!

* Politisk leder Uffe Elbæk (AL) på Twitter:

- Esben Lunde, du er minister. Ikke menig MF'er. Gå efter bolden. Ikke kvinden/manden.

* Miljøordfører Maria Reumert Gjerding (EL) på Facebook:

- Den nye miljø- og fødevareminister har her til aften skrevet et ualmindeligt perfidt facebookopslag, der er blevet delt og debatteret en del.

- Det kan egentlig undre, at ministeren ikke har noget klogere at foretage sig end at skrive primitive personangreb på de sociale medier.

Den nye miljø- og fødevareminister har her til aften skrevet et ualmindeligt perfidt facebookopslag, der er blevet delt...

Opslået af Maria Reumert Gjerding på 6. marts 2016

Ritzau har skrevet forkortelser helt ud for at underbygge forståelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.