Dagpengesystemet bliver et af de største politisk dramaer længe. Tusinder er faldet ud, og mange vellønnede har svært ved at se fidusen i dagpengesystemet.
Men mens dagpengekommissionen har grublet over løsninger på det sidstnævnte problem, har 188.000 lønmodtagere taget sagen i egen hånd og forsikret deres løn. Den hyppigst brugte type lønforsikring giver et tillæg til dagpengene, så ledige bedre kan klare skærene.
Den største udbyder er forskkringsselskabet Alka, som forsikrer i alt omkring 100.000 lønmodtagere. Langt størstedelen er dækket af en kollektiv forsikring, som deres fagforening har indgået. Men 10.000 kunder har valgt selv at tegne en forsikring, og det er især de modne lønmodtagere, der vælger den løsning, viser tal fra Alka.
Hele 76 procent af forsikringstagerne er nemlig mellem 46 og 60 år gamle, viser Alkas opgørelse. De 31-45-årige står for 26 procent af forsikringerne, mens blot 1 procent er mellem 18 og 30 år.
Satte seniorer
På Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har adjunkt Stine Rasmussen forsket i netop lønforsikringer. Hun pointerer, at lønmodtagere over 45 år oftest har mest at miste, når jobbet ryger.
- Det er formentlig et udtryk for, at lønmodtagerne i den aldersgruppe frygter ledighed mest. De har en højere løn og vil derfor mangle mest, hvis de skulle blive ledige.
Når indtægten er høj, er udgifterne det som regel også.
- Man har måske hus, bil og en gæld, mens de yngre har mindre udgifter og derfor lettere kan håndtere en periode på dagpenge, forklarer Stine Rasmussen.
Unge mere mobile
Den tolkning deler Lise Agerley, som er kommuikationsdirektør i Alka. Hun fremhæver samtidig, at de yngre generationer er mindre materielle.
- Vi kan se som en megatrend på forsikringsområdet, at unge er mindre optagede af materielle ting. De ældre generationer går meget op i at have bil og eje deres bolig, og derfor forsikrer de oftere deres løn. Modsat har de unge ikke de samme økonomiske forpligtelser og er derfor ikke helt så lette at slå ud, siger Lise Agerley.
Der findes overordnet to slags lønforsikringer. Den ene type er et alternativ til dagpengesystemet, mens den anden - og hyppigst brugte - giver et tilskud oveni dagpengene.
Lønsikring og dagpenge må tilsammen maksimalt dække 82,8 procent af ens hidtidige indtægt.
Mange fagforeninger og a-kasser tilbyder lønsikring som et produkt, man kan tilkøbe som medlem.
I HK Stat, HK Kommunal og Socialpædagogerne er der indgået en kollektiv, obligatorisk lønsikring, som dækker alle, der også er medlem af forbundenes a-kasser.
Den kollektive løsning betyder, at det kan gøres langt billigere, end hvis medlemmerne selv skulle tegne forsikringen.
Omkring 188.000 danskere var i 2014 dækket af en lønforsikring. Cirka halvdelen var omfattet af en kollektiv lønforsikring. Resten har tegnet den individuelt.
Kilde: Alka, Forsikring & Pension, AK Samvirke
UDVID
Hun fremhæver også, at unge har lettere ved at flytte til andre landsdele for at få nyt job. Det gør, at man måske forventer ikke forventer at skulle være på dagpenge så længe og derfor heller ikke spekulerer i at supplere dagpengene med en lønforsikring.
- Er man over 45 år, har man ofte mange forpligtelser, og man har børn, der går i skole. Man er mindre mobil og kan ikke uden videre flytte hele familien. Der er det nemmere, hvis man er ung og bare skal flytte sig selv og sin kæreste, siger Lise Agerley.
Forsigtige kvinder
Alkas opgørelse viser også, at kvinder er mere tilbøjelige til at forsikre lønnen end mænd.
- Vi kan generelt se, at kvinder er lidt mere bekymrede end mænd og derfor lidt hyppigere vælger at forsikre lønnen. Det er egentlig pudsigt, for overordnet er det mændene, der har den højest indkomst i hjemme og derfor står til at miste mest i forhold til dagpengene, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.