"Usympatisk": Ledige og pensionister betaler Løkkes skattelettelser
Regeringen foreslår at lade overførselsindkomsterne til langtidsledige, pensionister og førtidspensionister udvikle sig langsommere end den almindelige lønudvikling i samfundet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde tirsdag regeringens 2025-plan.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde tirsdag regeringens 2025-plan. Foto: Scanpix/arkiv


Langtidsledige danskere, som ikke kommer i job, samt andre danskere på offentlig forsørgelse står til at skulle betale en del af regningen for skattelettelserne i regeringens 2025-plan.

Regeringen foreslår nemlig at lade overførselsindkomsterne til eksempelvis langtidsledige, pensionister og førtidspensionister udvikle sig langsommere end den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet, skriver DR Nyheder.

Det var med skattereformen fra 2012, det blev besluttet, at den såkaldte satsreguleringsprocent skulle nedsættes fra 2016 og frem til 2023.

Satsreguleringsprocenten bruges til at udregne, hvor meget alle offentlige ydelser skal stige hvert år. Den afspejler lønudviklingen for private lønmodtagere og skal sikre, at danskere på overførselsindkomst ikke sakker bagud, når alle andre danskere får mere i løn, og priserne stiger.

Skattereformen satte procenten ned, så overførselsindkomster stiger mindre end den almindelige lønudvikling. Og den mekanisme vil Venstre-regeringen nu fortsætte i 2024 og 2025.

Det giver staten et provenu på 1,1 milliarder kroner, som regeringen vil bruge til at finansiere en del af sin job- og skattereform. En reform, der bl.a. skal nedsætte topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner.
amtidig viser udregninger fra Skatteministeriet, at gruppen af langstidsledige, der ikke kommer i job, vil få et minus på 800 kroner om året i 2018.

Det er på grund af afskaffelsen af den grønne check. Først i 2025 vil de være på omgangshøjde med deres nuværende indtægt på grund af afskaffelsen af PSO-afgiften.

Folketingets to største partier er enige om én ting - den finansiering er usympatisk.
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne mener nemlig, at reformen har en social slagside, når det kommer til finansieringen.

- Jeg synes, det er meget usympatisk, at man tager penge fra langtidsledige og folk på overførselsindkomster for at bruge dem på skattelettelser, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til DR Nyheder.

Og hos Dansk Folkeparti er finansordfører René Christensen også meget i tvivl om, hvorvidt partiet vil lægge stemmer til en reform, der 'rammer så skævt socialt':

- Når man giver sådan en skattelettelse, så skal man så også se, hvor pengene kommer fra krone til krone. Og der har regeringen så valgt nogle forslag, som vi ikke synes er særligt gode eller sympatiske, siger han til DR Nyheder.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener dog ikke, at man kan tale om en straf til de ledige og danskere på overførselsindkomst.

- Der skal jo være forskel på at være i arbejde og ikke være det, siger han til DR Nyheder.

Han påpeger også, at mekanismen med at lade overførselsindkomsterne til eksempelvis langtidsledige, pensionister og førtidspensionister udvikle sig langsommere end den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet ikke er en helt ny mekanisme:

- Det er en fortsættelse af det, som den tidligere S-R-SF-regering indførte, som vi nu lader fortsætte i yderligere et par år, siger han og fortsætter:

- Men det er klart, at man ikke får en lønfremgang med det, vi lægger op til, men man får stadig sin overførselsindkomst.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.