Når politikerne i USA tumler rundt og ikke kan blive enige om et budget, betyder det ikke meget på kort sigt. Men hvis det trækker ud, skaber det problemer. Den 17. oktober venter nemlig endnu en økonomisk udfordring.
Det siger seniorøkonom i Danske Bank, Signe Roed-Frederiksen.
- Den 17. oktober skal politikerne tage stilling til at hæve gældsloftet. Og kan de ikke blive enige om et budget, sender det nogle uheldige signaler til omverdenen om, hvorvidt de også kan enes om at hæve gældsloftet, siger Signe Roed-Frederiksen til Ritzau.
Budget-krigen mellem demokrater og republikanere handler om Barack Obamas sundhedsreform - i folkemunde kaldet Obamacare.
- Sundhedsreformen er vedtaget ved lov, og man kan sige, at det er lidt udemokratisk, at bringe en vedtaget lov ind i diskussionen om budgettet.
- At budgettet ikke er på plads betyder, at offentligt ansatte i en lang række funktioner sendes hjem uden løn. Men det betyder ikke, at de må undvære løn.
- Det er tidligere sket, at budgettet ikke har været på plads til tiden, men de offentligt ansatte har efterfølgende fået deres løn udbetalt, når budgettet har været på plads, siger Signe Roed-Frederiksen.
Trækker det manglende budget ud i flere uger vil det gå ud over væksten, fastslår seniorøkonomen.
Seniorøkonom i Jyske Bank, Kim Fæster, siger, at jo længere det trækker ud, des mere vil nervøsiteten brede sig på de finansielle markeder.
- En længerevarende konflikt vil bringe USA tættere på det virkelige problem, nemlig gældsloftet, som USA rammer den 17. oktober.
- Derfor vil de finansielle markeder givetvis blive mere og mere nervøse i takt med, at tiden går uden en løsning, siger Kim Fæster.
Han peger på, at hjemsendelse af 800.000 statsligt ansatte kun vil ramme 0,6 procent af den samlede beskæftigelse i USA.
/ritzau/