Usain Bolt suverænt i finalen på 100-meteren
Usain Bolt havde ingen problemer med at klare sig videre til sin tredje OL-finale på 100-meteren.
Legende let så det ud, da Usain Bolt (til højre) kvalificerede sig til mændenes 100 meter-finale.
Legende let så det ud, da Usain Bolt (til højre) kvalificerede sig til mændenes 100 meter-finale. Foto: David J. Phillip/AP


Usain Bolt er klar til at forsøge at vinde sit tredje OL-guld på mændenes 100 meter.

Jamaicaneren vandt sin semifinale på distancen i overlegen stil i tiden 9,86 sekunder og er dermed finaleklar.

Selv om han ikke kom alt for godt fra start, var der ingen tvivl om heatets udfald, da først den næsten to meter høje sprinter kom op i fart.

Bolt havde endda overskud til at stoppe med at løbe før målstregen, uden at canadieren Andre de Grasse, der blev nummer to, kunne true ham.

Tiden var samtidig årets hurtigste for den forsvarende olympiske mester.

Finalen løbes klokken 3.25 natten til mandag dansk tid. Her bliver Bolts formentlig værste modstander amerikaneren Justin Gatlin.

Han vandt sin semifinale i tiden 9,94 sekunder foran Yohan Blake fra Jamaica.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.