USA angreb flere mål i Syrien natten til tirsdag og tidligt tirsdag, hvor luftangrebene for første gang ramte Islamisk Stats styrker i landet.
Der blev affyret missiler fra amerikanske jagerfly, ligesom amerikanske krigsskibe affyrede raketter fra deres positioner i Det Røde Hav og Den Persiske Golf.
Målene var Islamisk Stats militære træningslejre og våbenproduktion, sammen med diverse andre taktiske mål i Syrien, hvor Islamisk Stat er rykket frem med stor aggressivitet i den seneste tid. Ikke mindst i det nordlige Syrien, hvor over 130.000 kurdere er flygtet til nabolandet Tyrkiet, der ligeledes har bedt om international assistance i området.
USA's angreb sker i fuldt samarbejde med Saudi Arabien, Jordan, Qatar, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, der alle er USA's allierede i Mellemøsten. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup