Tænk at arbejde for McDonald's til en løn, man rent faktisk kan leve af. Hvordan kan det lade sig gøre?
Flere amerikanske arbejdere, forskere og faglige aktivister kigger med undren og misundelse på danske fastfoodansattes gode løn og arbejdsforhold, skriver det amerikanske medie New York Times.
I Danmark tjener ansatte i Burger King, McDonald's og andre fastfoodkæder nemlig knap 120 kroner i timen, mens amerikanske medarbejdere i selv samme kæder må nøjes med en timeløn på kun lidt over 50 kroner.
Danmark beviser, at det kan lade sig gøre
Den løn er svær at overleve på - derfor har amerikanske arbejdere længe kæmpet for en mindsteløn på cirka 90 kroner. Arbejdsgiverne nægter med den begrundelse, at forretningen ikke vil kunne løbe rundt med så høje lønudgifter.
Men den køber forskere og fagforeninger ikke.
"Vi kan se ved at kigge på Danmark, at det kan lade sig gøre at tjene penge på et fastfoodfirma og samtidig betale sine ansatte en løn i den størrelsesorden," siger økonom ved tænketanken Center for Economic Policy Research, John Schmitt, til New York Times.
"Hvis ikke McD fik overskud, ville de jo ikke være her"
Prisen for en burger er kun lidt lavere i USA end i Danmark. Derfor har McDonald's og Burger King større profit på deres amerikanske restauranter, vurderer forskere.
Det betyder dog ikke, at den høje danske løn giver kæderne underskud.
"Vi er nødt til at anerkende, at det er dyrere at drive forretning her. Men vi kan stadig tjene på det - og det gør McDonald's også. Ellers ville kæden jo slet ikke være i Danmark," siger Martin Drescher til New York Times.
Han er direktør for den danske afdeling af firmaet HMSHost, der blandt andet driver Burger King i Københavns Lufthavn, og er stolt over at bo i et land, hvor man betaler sine ansatte en ordentlig løn, siger han.
Må vælge mellem mad og tøj
Hjemme har debatten længe kørt om, hvorvidt de høje danske lønninger skader vores konkurrenceevne. For nyligt udtalte ejeren af en sushirestaurant for eksempel, at hun ville gå konkurs, hvis hun skulle betale den løn, fagforeningen 3F krævede.
I Folketinget har blandt andre Liberal Alliance har gjort sig til talsmænd for en lavere skat og lavere løn som i USA, mens venstrefløjen frygter, at det vil føre til flere fattige.
I USA er der langt flere 'working poor' - mennesker, der på trods af fuldtidsjob ikke kan leve af lønnen - og også i Europa er gruppen vokset de senere år.
Mange 'working poor' arbejder netop i fastfoodbranchen. Hver anden amerikanske fastfoodansat er for eksempel nødt til at supplere lønnen med bistand fra det offentlige, fremgår det i artiklen fra New York Times.
En af dem er Anthony Moore, der på trods af en mellemlederstilling i en amerikansk Burger King har en månedsløn på kun cirka 8.000 kroner, hvoraf knap halvdelen går til husleje. Derfor har han for eksempel ikke råd til at gå til læge, og må ofte vælge mellem at købe mad eller tøj til sine to små børn, fortæller han til mediet.
Chefer: Vi vil ikke hyre til høj løn
Fra de amerikanske virksomheders side lyder det, at man ikke kan sammenligne danske og amerikanske forhold, da Danmark er et lille land med høje leveomkostninger og en stærk tradition for fagforeninger.
Hvis man sætter den amerikanske løn op på niveau med den danske vil cheferne desuden hyre langt færre medarbejdere, advarer de.
Forskellen på leveomkostningerne kan dog ikke forklare hele forskellen på lønnen i de to lande, siger forskere. Selvom dagligvarer, husleje og andre nødvendigheder er dyrere i Danmark, rækker lønnen længere.
Kilde: New York Times.