USA gratulerer Irak med sejr i Ramadi
USA beder Iraks regering sørge for, at Islamisk Stat ikke får mulighed for at vende tilbage til Ramadi.
USA ønsker det velkommen, at irakiske styrker har sejret over Islamisk Stat i byen Ramadi. Det siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry.
USA ønsker det velkommen, at irakiske styrker har sejret over Islamisk Stat i byen Ramadi. Det siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry. Foto: Mandel Ngan/AP


USA ønsker det velkommen, at irakiske styrker har sejret over Islamisk Stat i byen Ramadi, siger den amerikanske udenrigsminister, John Kerry.

- Vi hylder Iraks regering og tapre irakiske styrker, som udviser stor udholdenhed og mod i denne kamp, siger Kerry.

Frankrigs præsident, François Hollande, kalder befrielsen af Ramadi for "den vigtigste sejr hidtil" i kampen mod jihadisterne.

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, siger, at den seneste udvikling har vist engang mere", at "Islamisk Stat ikke er uovervindelig."

Irak erklærede søndag at have sejret i Ramadi, som er hovedstad i Anbar-provinsen, efter at Islamisk Stats krigene var blevet tvunget på flugt fra regeringsbygningerne i byen. IS-krigerne skal være flygtet nordøstover i byen, siger militærkilder.

USA's forsvarsminister, Ash Carter, gratulerer de irakiske styrker med fremgangen og beder Iraks regering sørge for, at Islamisk Stat ikke vil få mulighed for at vende tilbage til Ramadi.

- Fordrivelsen af Islamisk Stat er et vigtigt skridt i aktionen for at tilintetgøre denne barbariske gruppe, siger Carter i en udtalelse.

Den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, siger, at om kun et år vil hele Irak være fri for Islamisk Stat.

- Hvis 2015 var et år med befrielse, så vil 2016 være et år med store sejre og afslutningen af Daesh's tilstedeværelse i Irak og Mesopotamien, siger den irakiske premierminister i en tv-tale, hvor han bruger den arabiske betegnelse for Islamisk Stat.

Iraks næststørste by, Mosul, i den nordlige del af landet, skal også befris, lyder det.

- Vi skal befri Mosul, og det bliver dødsstødet for Daesh (Islamisk Stat), siger premierministeren.

USA sender specialstyrker til Irak for at støtte den irakiske hær i sin kamp imod den ekstremistiske gruppe.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.