USA-flyselskaber stopper helt med at flyve til Golfen
United Airlines lukker rute mellem Washington og Dubai. De amerikanske selskaber er udkonkurreret af arabiske.
United Airlines indstiller sin rutetrafik mellem Washington DC og Dubai i januar 2016. Den amerikanske regering har indgået en aftale med Dubai-selskabet Emirates om transport mellem Washington og Dubai. United Airlines siger, at det ikke kan konkurrere med de arabiske selskaber, fordi regeringerne i Golfen støtter flyselskaber med subsidier.
United Airlines indstiller sin rutetrafik mellem Washington DC og Dubai i januar 2016. Den amerikanske regering har indgået en aftale med Dubai-selskabet Emirates om transport mellem Washington og Dubai. United Airlines siger, at det ikke kan konkurrere med de arabiske selskaber, fordi regeringerne i Golfen støtter flyselskaber med subsidier. Foto: David J. Phillip/AP


I slutningen af januar 2016 er det slut. Da letter den sidste United Airlines-maskine fra Washington DC i USA for at flyve til Dubai i Golfen.

Dermed indstiller United Airlines sine flyvninger til det olierige område i Mellemøsten.

I februar 2016 letter det sidste fly fra selskabet Delta fra Atlanta i den amerikanske delstat Georgia for at flyve til Dubai. Dermed slutter også Delta sin trafik til området.

Og når United Airlines og Delta lukker de to ruter, er der ikke længere amerikanske flyselskaber, som har trafik direkte til Golfen.

United Airlines har truffet sin beslutning om at lukke ruten, efter at den amerikanske regering har indgået kontrakt med konkurrenten JetBlue Airways, der samarbejder med det store Dubai-selskab Emirates, om at flyve med amerikanske statsansatte mellem Washington DC og Golfen.

Det siger United Airlines' moderselskab, United Continental Holdings, i en internetopdatering.

Dermed vil Emirates årligt flyve med 15.000 offentligt ansatte amerikanere, siger United.

- Vi har formelt protesteret over denne beslutning, men vi fik ingen succes.

United Airlines har sammen med Delta Air Lines og American Airlines beskyldt Emirates og to andre arabiske flyselskaber, nemlig Etihad Airways og Qatar Airways, for at modtage subsidier fra de rige oliestaters regeringer.

Subsidierne har sat selskaberne i stand til at købe stort ind af nye fly og presse billetpriserne ned, lyder anklagen.

Golf-selskaberne har afvist.

Præsident Barack Obama-administrationen siger, at den overvejer at indlede drøftelser med De Forenede Arabiske Emirater og Qatar om spørgsmålet om subsidier.

United Airlines siger, at selskabets kunder, hvis de skal til Golfen, kan rejse med samarbejdspartnere som Lufthansa eller Air Canada.

Emirates, Etihad Airways og Qatar Airways flyver mellem USA og Golfen for fuld tryk. De flyver til omkring en snes amerikanske byer på omkring 200 flyvninger om ugen.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.