USA beskylder IS for at bremse og bruge civile som skjold
Jihadister fra Islamisk Stat bruger ifølge USA allerede civile som menneskeskjold, siger talsmand i Pentagon.
"Vi ved, at de bliver brugt som menneskeskjold, helt sikkert", siger den amerikanske flådekaptajn Jeff Davis i Pentagon om Islamisk Stats metoder i Mosul. (arkivfoto)
"Vi ved, at de bliver brugt som menneskeskjold, helt sikkert", siger den amerikanske flådekaptajn Jeff Davis i Pentagon om Islamisk Stats metoder i Mosul. (arkivfoto) Foto: Safin Hamed/AFP


Islamisk Stat forhindrer civile i at forlade storbyen Mosul i Irak, hævder en talsmand i det amerikanske forsvarsministerium tirsdag.

- Vi ved, at de bliver brugt som menneskeskjold, helt sikkert, siger flådekaptajn Jeff Davis i Pentagon.

Irakiske soldater og kurdiske styrker indledte natten til mandag en offensiv for at generobre Mosul i det nordlige Irak.

De støttes blandt andet af amerikanske soldater, som har en tilbagetrukket rolle som rådgivere.

Siden man i sommer begyndte at forberede angrebet, har FN advaret om, at det kan føre til en kolossal flugt fra byen.

Der har endnu ikke været en menneskeflugt ud af byen.

- De (civile, red.) bliver tilbageholdt mod deres vilje. Vi har ikke det seneste døgn set en ændring i billedet af folk, der forlader byen eller flygter, siger Davis.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.