USA aktiverer raketskjold i Rumænien
Russiske talsmænd gentager, at der er dyb bekymring over missilskjold i Moskva.
Rumæniens forsvarsminister og repræsentanter for Nato ved begyndelsen af en ceremoni i Bukarest i december 2015, hvor der er opført et Nato-missilskjold. Missilskoldet blev aktiveret torsdag.
Rumæniens forsvarsminister og repræsentanter for Nato ved begyndelsen af en ceremoni i Bukarest i december 2015, hvor der er opført et Nato-missilskjold. Missilskoldet blev aktiveret torsdag. Foto: Vadim Ghirda/AP


USA aktiverede ifølge Reuters torsdag et missilskjold til 800 millioner dollar (over 5,2 milliarder kroner) i Rumænien, hvilket anses for at have afgørende betydning for at kunne beskytte amerikanske og europæiske interesser mod såkaldte slyngelstater.

Rusland siger, at missilskjoldet udgør en trussel mod russernes nationale interesser.

- Men missilskjoldet er ikke noget fremtidigt forsvar mod russiske raketter, siger USA's viceforsvarsminister, Robert Work.

Til et spørgsmål om, hvorvidt missilskjoldet i Rumænien og et planlagt missilskjold i Polen vil kunne udvikles til at imødegå russiske missiler siger Work:

- Nej, der er overhovedet ingen planer om at gøre alt det. Dette er et bredt forsvar mod en trussel, som er uden for det euro-atlantiske operationsområde.

Raketskjoldet, som er opstillet i Deveselu i det sydlige Rumænien, vil bidrage til forsvaret af Natos alliance mod truslen fra kortrækkende raketter og mod mellemdistanceraketter, siger talsmænd for det amerikanske forsvarsministerium.

Men i Kreml gentager russiske talsmænd, at der er dyb bekymring over missilskjoldet.

- Lige fra begyndelsen på hele denne historie har vi sagt, at vi med henvisning til vore egne eksperters meninger er overbeviste om, at missilskjoldet virkelig udgør en trussel mod Ruslands sikkerhed, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

Relationerne mellem Nato og Rusland er blevet stadigt mere forværret som følge af blandt andet konflikten i Ukraine og russernes annektering af Krim. Natos planer om at indsætte fire bataljoner i de baltiske lande og Polen har også ført til diskussioner i Moskva om en gengældelse fra russisk side.

Estland, Letland og Litauen tilsluttede sig Nato i 2004.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.