Selvom du har svunget rengøringskluden godt, kan der sagtens være steder i hjemmet, der huser millioner af bakterier. Den amerikanske rengøringsspecialist Carolyn Forte fra the Good Housekeeping Research Institute har fundet frem til nogle steder i hjemmet, hvor de fleste mennesker glemmer at rengøre.
1. De små kroge
Der ophober sig meget mere støv og flere bakterier, end du tror, i de små kroge i dit køkken. I sprækken mellem dit køleskab og bordpladen eller sprækken bag ved komfuret opsamler der sig skidt og snavs, som oftest bliver overset under rengøringen. Brug f.eks. en støvkost til at komme ind i de små kroge.
Sådan holder du din sofa ren: Få de bedste tips på Isabellas.dk
2. Sportstasken
Din eller børnenes sportstaske er transportør af beskidt træningstøj, våde håndklæder og snavsede sko, men hvor tit vasker du egentlig sportstasken? Hvis ikke din sportstaske kan tåle at komme i vaskemaskinen, kan du tørre den af med en våd klud og drysse lidt bagepulver i for at absorbere lugten.
3. Indkøbsposer
De fleste af os gemmer indkøbsposer, så de kan anvendes igen og igen til indkøb. Godt for miljøet og godt for bakterier, der gerne vil formere sig. Dine stofposer skal vaskes i vaskemaskinen på lige fod med andre stoffer for at fjerne bakterier.
- Vend vrangen ud på dem, når du vasker dem, og vær opmærksom på posens stof, når du tørretumbler dem, råder Carolyn Forte.
Her er de fem mest beskidte steder i dit hjem: Læs om dem på Isabellas.dk
4. Udsugningen
De fleste af os gør først udsugningen i hjemmet rent, når den er tydeligt belagt med støv og snavs. For at holde snavset fra at hvirvle rundt i luften, anbefaler Carolyn Forte at bruge en støvkost, hver gang du gør rent.
5. Fjernbetjeningen
Vidste du, at din fjernbetjening er et af de mest beskidte elementer i dit hjem? Fjernbetjeningen går på skift fra hånd til hånd, og der ophober sig mange bakterier rundt omkring de små knapper. Rengør den ofte med et desinficerende rengøringsmiddel, der egner sig til elektronik.
Her er 6 ting, der får dit hjem til at dufte skønt: Se listen på Isabellas.dk