13.900 gange i løbet af efteråret har danske virksomheder haft en ledig stilling, som det ikke er lykkedes at besætte med den ønskede medarbejder.

Det viser Arbejdsmarkedsstyrelsens nye opgørelse over såkaldt forgæves rekrutteringer.

Men 52 procent - eller 7.228 af de ledige job, blev aldrig annonceret hos hverken jobcentre, a-kasser eller den offentlige jobdatabank Jobnet.

Det bekræfter Arbejdsmarkedsstyrelsen over for Avisen.dk.

37 procent af arbejdsgiverne erkender selv i undersøgelsen, at de kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at finde en ny medarbejder.

Læs også:

ISS-direktør: Danskerne er job-snobber

På den baggrund vurderer en ekspert i rekruttering, at mange virksomheder ikke har gjort sig tilstrækkeligt umage.

- Det er blevet lidt sværere at rekruttere, så derfor skal arbejdsgiverne selvfølgelig gøre en indsats for at finde de rigtige folk. Hvis de gør det, kan de altså i langt de fleste tilfælde finde den rigtige medarbejder, siger Kaare Danielsen, der er direktør for Danmarks største jobdatabase, Jobindex.

1.700 stillinger alligevel besat

Forgæves rekruttering betyder, at en virksomhed ikke har kunnet få ansat en person til en ledig stilling, eller at stillingen er besat af en person, som ikke havde de ønskede kvalifikationer.

Læs også:

S: Venstre i håbløs jagt på dovne arbejdsløse

Læs også: 10.000 ubesatte job er tal-manipulation

Ud af de 13.900 forgæves rekrutteringer blev knap 1.700 alligevel besat med en alternativ profil, mens knap 1.400 stillinger blev nedlagt.

Siden efteråret 2013 oplever flere virksomheder dog udfordringer med at finde nye medarbejdere. Dengang blev der registreret 11.700 forgæves rekrutteringer.

Læs også:

Langtidsledige strømmer til psykologer og psykiatere

Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderer dog overordnet, at danske virksomheder stadig har let ved at finde medarbejdere.

I 2007 - inden finanskrisen - var der 66.000 forgæves rekrutteringer.

Ifølge Kaare Danielsen er der stadig flere arbejdsløse, der søger job, end virksomheder, der tilbyder dem.

- Det føles bare sværere, fordi det i de seneste år har været virkelig let at skaffe arbejdskraft. Vi nærmer os normale tilstande på arbejdsmarkedet, men der er stadig et stykke vej til et arbejdsmarked i balance, siger han.

Venstre: Tallet er underordnet

Det stigende antal forgæves rekrutteringer vækker dog bekymring hos Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, at jobcentrene er for dårlige til at motivere de ledige til at søge de job, der er.

Læs også:

Rasende kunder: Deal-firma har snydt os

Og i det store oppositionsparti Venstre mener beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at tallene understreger, at der er for lidt gevinst ved at arbejde.

- I Venstre siger vi, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi brug for et moderne kontanthjælpsloft og for at få sat skatten ned for de lavest lønnede. Det er nødvendigt for at sikre, at blandt andet de her job også bliver besat, siger han.

I den forbindelse er det underordnet, at under halvdelen af de pågældende stillinger har været annonceret bredt.

- Om der er tale om 3.000, 8.000 eller 11.000 forgæves rekrutteringer, er ikke afgørende. Det er for mange, uanset tallet. Jeg mener, at det er et stigende problem at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og det er et problem, som handler om, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde, siger Hans Andersen.

Læs også:

"Hvem vil have et job? Del, del, del!"