Unik forskning: Nu afsløres danskernes arvemasse
30 danskeres arvemasse er blevet kortlagt ned til mindste detalje. Det er første skridt på vejen for et stort forskningsprojekt, der skal afsløre, hvordan den gennemsnitlige danskers genom ser ud.
Om denne lille charmetrolds arvemasse er typisk dansk, vides ikke. Men er det tilfældet, vil man kunne se det i hans såkaldte genom.
Om denne lille charmetrolds arvemasse er typisk dansk, vides ikke. Men er det tilfældet, vil man kunne se det i hans såkaldte genom. Scanpix - arkivfoto


Af Videnskab.dk

En stort skridt er nået for forskningsprojektet GenomeDenmark, som skal kortlægge danskernes arvemasse.

Forskerne bag projektet har netop kortlagt 30 danskeres fulde arvemasse, og det er sket med en grundighed og detaljeringsgrad, som er unik på verdensplan, skriver Videnskab.dk.

»Vi har taget 30 danske individer og kortlagt deres arvemasse ned til mindste detalje. Vi har simpelthen samlet deres genomer helt fra bunden, og det er kun blevet gjort på ganske få andre mennesker på verdensplan,« forklarer Simon Rasmussen, som er lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

Han forklarer, at kortet over danskernes arvemasse skal fungere som et værktøj for genforskere, og i sidste ende er håbet, at det kan føre til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme.

Læs også hos Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Det skal blandt andet ske ved at opbygge et såkaldt reference-genom – en slags opslagsværk, som forskerne kan slå op i for at se, hvordan den gennemsnitlige danskers genom er opbygget.

Et genom er en persons fuldstændige arvemasse – det indeholder blandt andet vores gener, men generne udgør kun en del af arvemassen.

Det kan måske lyde mærkeligt, at der skulle findes et særligt genom for folk, som bor inden for Danmarks grænser, men Simon Rasmussen forklarer, at man genetisk set sagtens kan se forskel på befolkningen i eksempelvis Danmark og Tyskland, selvom vi er nabolande.

»Lokale befolkningsgrupper har indtil for nylig været meget geografisk bundet til det sted, hvor de var født og opvokset. Hvis vi går tilbage i tiden, var der nogen, som aldrig kom længere væk end nærmeste landsby.«

Læs også hos Videnskab.dk: Arvemasse-undersøgelser kan være en dårlig idé

»Det betyder, at man gifter sig og får børn med folk fra det lokale område. Derfor kan vi over hele verden se, at der er genvarianter, som er særlige for tyskere, japanere, kinesere, russere og så videre,« forklarer Simon Rasmussen.

GenomeDenmark er i færd med at opbygge det danske referencegenom ud fra kortlægningen af 150 menneskers arvemasse, men kortlægningen af de første 30 personer netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Virker lysterapi mod vinterdepression?

Parallelle verdener påvirker muligvis vores egen

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt

 


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.