Ungt par arrangerede sexfester: Risikerer 177 års fængsel
Efter en større, koordineret politiaktion har tyrkiske myndigheder afhørt 53 personer, hvoraf 29 er anklaget.
Et ungt tyrkisk par lejede en luksusvilla og inviterede mænd til sexfester - mod betaling. Parret var centrum i et netværk, som tyrkiske anklagere kræver straffet.
Et ungt tyrkisk par lejede en luksusvilla og inviterede mænd til sexfester - mod betaling. Parret var centrum i et netværk, som tyrkiske anklagere kræver straffet. Foto: www.colourbox.com/arkivfoto/free


Tyrkiske anklagere kræver lange fængselsstraffe til et større netværk af personer, der mistænkes for at stå bag sexfester og swingerklubber i den sydøstlige del af landet, skriver lokale medier.

Politiet har efter razziaer mod 25 adresser anholdt 53 mennesker, som mistænkes for forskellige ulovligheder i forbindelse med sexfester i fem forskellige provinser i regionen.

Myndighederne slog til efter forlydender om, at bagmændene havde hentet prostituerede til festerne.

15 af de 53 personer, som blev hentet til afhøring, er varetægtsfængslet, mens 14 andre er sat på fri fod, indtil retssagen begynder.

De anklages for forhold, der kan give mellem tre og 177 års fængsel.

I centrum for det kriminelle netværk står en 25-årig universitetsstuderende og hans kæreste, som på sociale medier begyndte at organisere sexfester, hvor man bytter partner.

Festerne var for gifte par, og de var gratis.

Konceptet udviklede sig, og parret lejede siden en luksusvilla til en anden type arrangement, hvor man - mod betaling - inviterede singlemænd, som "ikke ville gå ud og finde en tilfældig prostitueret" på gaden.

Mændene blev inviteret fra naboprovinser som Mersin, Kayseri, Osmaniye og Sanliurfa.

Parret sørgede for ikke at invitere mænd fra Adana, hvor de selv kommer fra, og hvor sexfesterne blev afholdt.

Parret krævede 1000 tyrkiske lira af de mandlige gæster, svarende til knap 2500 danske kroner, for at komme i swingerklubben.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.