Unges vej til produktionsjob skal styrkes
I oktober nedsatte regeringen Produktionsudvalget, som skal sikre, at Danmark er et attraktivt produktionsland
Produktionspanaelet vil gøre det attraktivt for unge at vælge en produktionsuddannelse.
Produktionspanaelet vil gøre det attraktivt for unge at vælge en produktionsuddannelse. Foto: Colourbox/free


Produktionspanelet vil gøre det mere attraktivt for unge at søge mod produktionsuddannelser og job, når de skal vælge deres fremtidige levevej.

Onsdag overleverede panelet på et pressemøde 20 anbefalinger til regeringen, som skal styrke produktionen i Danmark og sikre, at virksomheder udnytter ny teknologi bedre.

- Det handler om at gøre produktionsjob mere attraktive for unge, blandt andet ved at italesætte misforståelsen om, at det er et valg mellem et videnssamfund og et produktionssamfund, siger Niels B. Christiansen, koncernchef for Danfoss og formand for panelet.

- De to ting hænger uløseligt sammen.

- Det er noget andet at have et produktionsjob i dag, det budskab skal vi brede ud. Men det skal også kunne ses på erhvervsskolerne i forhold til det udstyr, som de har. Vi skal italesætte et løft, som også skal kunne ses.

Produktionspanelet blev nedsat af regeringen i oktober 2014 og er sammensat af 11 topfolk fra erhvervslivet og fagbevægelsen. Målet er, at Danmark skal være et attraktivt produktionsland - også i fremtiden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.