Det går ikke stille for sig, når Venstre Ungdom holder landsstævne.
I sidste weekend holdt de landsstævne på Lundbæk Landbrugsskole ved Nibe, og det blev et par vilde dage. Døre og håndtag på skolen var beskadiget, affaldet flød på grunden, mens naboens båd er forsvundet på fjorden.
Forstanderen på skolen er rystet over opførslen fra de unge Venstre-folk.
"Det var en opførsel, som efter min vurdering ligger meget langt fra Venstres værdigrundlag. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, tror jeg da, at jeg vil overveje mit eget medlemskab af partiet," siger forstander Niels Quist-Jensen til nordjyske.dk
Landsformand for Venstres Ungdom Jens Husted baklager de uheldige hændelser, og bekendtgør, at VU vil betale for de ødelagte ting.
Kilde: nordjyske.dk