Unge overtager aften- og weekendjob
Hver femte, der har haft weekendvagter de seneste fire uger, er en ung mellem 15 og 24 år.
Især supermarkeder og restauranter har de seneste år ansat flere tusinde unge, som tager de skæve vagter.
Især supermarkeder og restauranter har de seneste år ansat flere tusinde unge, som tager de skæve vagter. Foto: Andreas Beck/Scanpix/arkiv


Hver femte, der har haft weekendvagter de seneste fire uger, er en ung mellem 15 og 24 år. Unge arbejder i stigende grad på skævende tidspunkter. Deres deltidsjob er en gevinst for virksomheder, men det rammer ældre butiksansatte, som har svært ved at få fuldtidsjob.

I 2007 havde 35 procent af de unge i arbejde søndagsvagter inden for en måned, mens det drejede sig om 47 procent i 2015. I samme periode er de unges aftenarbejde også steget markant. Sidste år havde over halvdelen af de unge beskæftigede jævnligt vagter om aftenen.

Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Især supermarkeder og restauranter har de seneste år ansat flere tusinde unge, som tager de skæve vagter. HK Handel oplever, at butikkerne har ansat unge på deltid, mens jobbene på fuldtid forsvinder.

- Problemet er, at de medarbejdere, som har taget en butiksuddannelse, har svært ved at finde et fuldtidsjob, de kan leve af. De må skrabe timer sammen med løsarbejde, siger faglig chef Kim Jensen til Ugebrevet A4.

Formanden for Landsklubben Dansk Supermarked i HK oplever, at tre ud af fire i mange butikker efterhånden er deltidsansatte. Kassedamer, som politikerne ynder at tale om, er der ikke mange tilbage af. De få fuldtidsansatte tilbage er chefer eller arbejder typisk væk fra kasselinjen.

- I realiteten er der ikke mange på fuldtid mere. Som butiksansat er det svært at få en almindelig husholdning til at hænge sammen specielt i storbyerne, hvor det er svært at få billige boliger, siger Lasse Lippert Laursen.

Det fleste unge med deltidsjob mener ikke, at deres karriere ligger i hotel- og restaurationsbranchen og i dagligvarebutikker. Det kan blive en ulempe for de unge på længere sigt, vurderer lektor Anna Ilsøe fra FAOS.

- Hvis man læser tysk på universitetet og arbejder i et supermarked, identificerer man sig ikke med branchen og melder sig derfor sjældnere ind i en brancheorienteret fagforening. Man risikerer på sigt at få brancher, hvor der er mange unge, men få medlemmer af fagforeninger, der er et vigtigt fundament for overenskomsten. På den længere bane kan det medføre ringere løn og arbejdsvilkår - også for de unge selv, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.