Halv kontanthjælp til flygtninge og annoncer om de nedsatte ydelser i libanesiske aviser. Det skader Danmarks ry, mener den unge generation.

Det viser en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk.

Her siger 60 procent af de 18-29-årige, at stramningerne og offentliggørelsen af dem, ødelægger Danmarks omdømme. Lige så mange mener, det skader integrationen af flygtninge i samfundet.

- Indvandrere og flygtninge har været en del af unges hverdag altid. De er mere åbne over for verden og er også mere idealistiske end os andre, det ligger i ungdomstiden, siger Niels Henrik Møller Hansen, lektor på Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.

Læs også:

Flertal af danskerne: Mængden af flygtninge er ok

Negative ældre

De unge adskiller sig markant fra de andre generationer med deres holdning. Eksempelvis er det kun 19 procent af de 60-70-årige, der mener, stramningerne skader integrationen og omdømmet.

Jens Peter Frølund Thomsen, lektor på statskundskab på Aarhus Universitet, har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem indvandrere og danskere. Han siger, at billedet passer godt til den viden, man har.

- Vi ser en mere velvillig indstilling til etniske minoriteter blandt unge. De tager dem mere i forsvar, end resten af generationerne gør, siger han.

Der sker især noget med ens holdninger, når man passerer de 60. Herfra bliver man generelt mere negativ.

Læs også:

Valggyser: Flygtningekrisen præger EU-afstemning

- Det er det, man kalder livscyklus-effekten. Når du får børn, bliver du mindre risikovillig, mere bekymret og så videre, siger han, og peger også på, at unge har et højere uddannelsesniveau end resten af befolkningen.

- Jo højere uddannelse du har, jo mere velvillig er du over for etniske minoriteter.

Måske en enkelt polak

Unge har fra barnsben kendt til flygtninge og indvandrere, og det former deres holdninger.

Læs også:

Emma fra USA: Engang var jeg stolt af at være dansk

-Indvandring er jo stadig et forholdsvis nyt fænomen, og noget der især er sket de seneste 30 år. Dem på 60+ har stort set ikke været i kontakt med dem. Og selvom vi ikke er et multikulturelt samfund, så vænnes du i dag til fra 1. klasse, at vi skal være tolerante og åbne. Da jeg selv gik i skole i 60’erne og 70’erne var der jo ingen indvandrere – der var måske en enkelt polak. I dag er det med at være tolerant over for andre folkeslag en vigtig del af diskursen i skolerne, siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Også direktør i Foreningen Nydansker Torben Møller-Hansen hæfter sig ved, at unge og etniske minoriteter kender hinanden rigtig godt.

Læs også:

Bland dig: Menneskesmugling eller næstekærlighed

- De dyrker sport sammen, går i skole sammen og så videre. Den normalisering der ligger i, at de fra barnsben møder hinanden, har stor betydning. De unge har en oplevelsesmæssig tilgang til integration. For dem, der ikke er vokset op med indvandring, ja så er det i højere grad statistik og de sort-hvide synspunkter, de ser på tv og får fra politikerne, der præger dem, siger han.

Ser sig selv

Noget andet, der spiller ind på unges holdning til den stramme flygtningepolitik, er, at de forholder sig konkret til den krise, de er vidner til.

- De reagerer umiddelbart på, at der er mennesker, som har brug for hjælp her og nu. De ser billeder af unge mennesker, der flygter, og vi ved, at unge engagerer sig, når de kan se sig selv i noget, siger Niels Henrik Møller Hansen.

Læs også:

Forsker om asyl-politik: De unge har en pointe her

Til gengæld forholder de sig ikke meget til mere komplicerede spørgsmål om, hvad vi som samfund skal stille op med flygtningestrømmen. Så måske er det let at have den ubekymrede tilgang, hvor man ikke tager ansvar?

- Det er altid fristende at sige, at det er fordi, de ikke ved noget. Men det er en del af det at være ung at gøre sig sine erfaringer. Man skal ikke undervurdere dem, de agerer inden for den viden, de har opsamlet, siger Niels Henrik Møller Hansen.

Skift i holdningen?

Og de unge har et andet udgangspunkt for viden end den ældre generation. Netop fordi de altid har kendt til flygtninge og indvandrere.

Bliver deres imødekommenhed hængende, når de bliver ældre, kan det betyde et skift i befolkningens holdning som helhed, siger Jens Peter Frølund Thomsen.

- Hvis den generationseffekt, der er i form af større tolerance, stadig hænger ved, når de unge vokser op, ja så vil vi se en større velvilje over for etniske minoriteter generelt.

Læs også:

Cecilie Frøkjær røber: Dette øjeblik gjorde størst indtryk i år