Unge arbejdsløse har flere tusinde til gode hos kommuner
Kommunernes fejlvisitering af unge ledige skal udløse et økonomisk plaster på såret, fastslår ekspert i socialret. Socialrådgiverforeningen vil have ministeriet på banen for at forhindre, at de unge får for få penge og for lidt hjælp.
Unge arbejdsløse har krav på at få ekstra penge fra kommunerne, hvis de er blevet fejlvisiteret, fastslår ekspert. Socialrådgivere vil have rettet op på de mange fejl.
Unge arbejdsløse har krav på at få ekstra penge fra kommunerne, hvis de er blevet fejlvisiteret, fastslår ekspert. Socialrådgivere vil have rettet op på de mange fejl. Colourbox


Mange unge ledige kan kræve tusindvis af kroner udbetalt fra kommunerne med tilbagevirkende kraft.

Det fastslår en ekspert i socialret, efter at Ankestyrelsen i sidste uge løftede sløret for store fejl i kommunernes visitering af unge arbejdsløse uden en uddannelse, der søger om hjælp til at betale for mad, husleje og regninger.

LÆS OGSÅ: Fejl i kommunerne: Unge arbejdsløse bliver fejlvisiteret

I hver sjette af de 102 sager, som Ankestyrelsen har undersøgt nærmere, havde kommunen begået så store fejl, at afgørelsen ville være ændret, hvis den unge havde klaget over afgørelsen.

Og fejlene kan have store økonomiske og menneskelige konsekvenser for de unge, som efter kontanthjælpsreformen er berettiget til uddannelseshjælp.

Har ret til flere penge med tilbagevirkende kraft

Hvis en ung arbejdsløs fejlagtigt erklæres for 'uddannelsesparat' frem for 'aktivitetsparat', så resulterer det nemlig i både mindre hjælp fra kommunen og en langt mindre ydelse.

Derfor kan der være meget at hente, hvis man klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, siger Kirsten Ketcher, professor i socialret ved Københavns Universitet.

- Hvis det viser sig, at kommunen ikke har lagt vægt på vigtige oplysninger, eller der på anden måde er begået fejl, og beslutningen derfor skal ændres, så har man altid krav på at få omgjort sagen med tilbagevirkende kraft.

Det vil altså sige, at man skal have ekstra penge udbetalt fra kommunen med tilbagevirkende kraft, hvis man er visiteret som uddannelsesparat, men i virkeligheden ikke er det?

- Ja, det er helt klart. Det kan der ikke være tvivl om, siger Kirsten Ketcher.

Socialrådgivere: Det er uacceptabelt

Ankestyrelsen har i forbindelse med den nye undersøgelse fremlagt en række eksempler på unge ledige, som netop er blevet visiteret som uddannelsesparat, selvom de ikke er det.

LÆS OGSÅDrak 1,5 flaske vodka om dagen: Er hun uddannelsesparat?

Hvis man er uddannelsesparat skal man kunne starte på en ordinær uddannelse inden for et år, og man har krav på en ydelse svarende til SU.

Har man derimod så store sociale eller helbredsmæssige problemer, at det ikke er realistisk, skal man vurderes som aktivitetsparat og have en ydelse svarende til kontanthjælp samt ekstra støtte og hjælp fra kommunen.

LÆS OGSÅ: Voldsdømt misbruger med ADHD: Er han uddannelsesparat?

Derfor er det helt afgørende med en korrekt visitering, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

- Det her betyder, at der er mennesker, som simpelthen ikke får den hjælp, de har brug for, fordi de bliver fejlvisiteret. Man efterlader samtidig nogle unge, som i forvejen har store problemer, med nogle krav i forhold til at skulle begynde på en uddannelse, som de slet ikke er i stand til at leve op til, siger hun.

Bekymrende for retssikkerheden

Problemerne med at visitere de unge ledige giver sig også udslag i store forskelle fra kommune til kommune.

Mens det i Vesthimmerland Kommune er 72 procent af de unge ledige uden en uddannelse, som erklæres for uddannelsesparate, er det tilsvarende tal i Rudersdal blot 32 procent.

Og det tænder røde advarselslamper hos professor i socialret, Kirsten Ketcher.

- Der skal selvfølgelig ikke være forskel på den enkeltes retsstilling, afhængigt af om man bor i Vesthimmerland eller Rudersdal Kommune.

- Der er noget, der tyder på, at man ikke har en effektiv målestok for, hvonår man er uddannelsesparat, når der er så stor forskel. Og det er jo også bekymrende ud fra borgerens retssikkerhed, siger Kirsten Ketcher.

LÆS OGSÅ: Snydt? Kæmpe forskel i udbetalinger til unge ledige

Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening er helt enig:

- Selvfølgelig er det et retssikkerhedsmæssigt problem. Vi oplevede i begyndelsen, at nogle kommuner ligefrem satte skøn under måltal, så medarbejdere i kommunerne fik besked på, at så og så mange skal være uddannelsesparate.

- Der er luget ud i det værste, men når vi gennem et helt år har kunnet registrere, at der er så store forskelle, så burde der være skærpet opmærksomhed på det her i kommunerne.

Et spørgsmål om faglig stolthed

Majbrit Berlau opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at sætte sig i spidsen for en arbejdsgruppe, som kan lave en udredning af hele området og skabe mere klarhed over, hvornår man kan erklæres for uddannelsesparat.

- Når man som borger henvender sig til kommunen skal man føle sig tryg ved den behandling, man får. Det er også et spørgsmål om faglig stolthed for os som socialrådgivere, og det er helt uacceptabelt, at der sker så mange fejl, og at der er så store forskelle i kommunernes afgørelser, siger hun.

På landsplan blev 58 procent af de 76.521 unge arbejdsløse under 30 år uden uddannelse i 2014 erklæret for uddannelsesparate.

Det har ikke været muligt at få oplyst fra Ankestyrelsen, hvor mange der har klaget overarbejdsløse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.