Ungarn sender Danmark helt ud af EM
Ungarn besejrede Norge, og dermed kommer Danmark ikke til at spille om femtepladsen ved EM.
Ida Alstad og Norge tabte til Ungarn, der snupper tredjepladsen i gruppen fra Danmark.
Ida Alstad og Norge tabte til Ungarn, der snupper tredjepladsen i gruppen fra Danmark. Foto: Zsolt Czegledi/AP


De danske håndboldkvinder har spillet helt færdig ved EM i Ungarn og Kroatien.

Det står klart, efter at Ungarn onsdag aften vandt 29-25 over Norge i den sidste kamp i mellemrundens gruppe 1.

Dermed snupper ungarerne tredjepladsen i gruppen fra Danmark, så Ungarn skal spille om femtepladsen.

Nederlaget var uden betydning for Norge, der allerede havde vundet gruppen.

Norge skal møde Sverige i den ene semifinale, mens den anden bliver et opgør mellem Montenegro og Spanien.

Kampen om femtepladsen bliver et opgør mellem Ungarn og Frankrig.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.