Ung mand er død efter sammenstød med hus i Aalborg Øst
En person er afgået ved døden og to er alvorligt kvæstet efter en soloulykke ved Aalborg fredag middag.
En ung mand er død, efter at i bil torpederede et hus. (arkivfoto)
En ung mand er død, efter at i bil torpederede et hus. (arkivfoto) Foto: Politi.dk/Free


En personbil med tre unge mænd har fredag middag ramt et murstenshus i Aalborg Øst.

Ved sammenstødet på vejen Vejrholm blev bilens fører slynget ud og pådrog sig alvorlige kvæstelser. Han er efterfølgende afgået ved døden.

Bilens passagerer er ligeledes kommet alvorligt til skade, men de er uden for livsfare. De tre mænd var alle cirka 20 år gamle.

Det oplyser Nordjyllands politi i en pressemeddelelse.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet. Ifølge ham skal årsagen til ulykken formentligt findes i for høj hastighed.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken kort efter klokken 12.

De involveredes familier er underrettet om ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.