Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ung mand druknet i Gudenåen

Politiet udelukker ikke, at der kan være sket noget kriminelt, da en yngre mand druknede ved Randers lørdag.

29. sep. 2012 kl. 11:31 (opdateret kl. 12:31)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
En borger slog tidlig lørdag morgen alarm, da vedkommende så en person i vandet i Gudenåen ved Brotoften i Randers.
En borger slog tidlig lørdag morgen alarm, da vedkommende så en person i vandet i Gudenåen ved Brotoften i Randers. Foto: Nils Jepsen/GNU Free Documentation License
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En borger slog tidlig lørdag morgen alarm, da vedkommende så en person i vandet i Gudenåen ved Brotoften i Randers. Politiets dykkere fandt kort efter liget af en yngre mand, oplyser Østjyllands Politi.

- Det drejer sig om en yngre mand, som bliver fundet af vores dykkere tæt på det sted, hvor anmelderen ringer fra, siger vagtchef Richardt Jakobsen til Ritzau.

Efter de første undersøgelser og afhøringer har politiet nu identificeret manden.

- Der er tale om en mand fra lokalområdet, oplyser vagtchefen, der ikke kan sige mere, da de pårørende endnu ikke er underrettet.

Politiet vil ikke udelukke, at der kan ligge en forbrydelse bag den yngre mands pludselige død.

- Vi kan endnu ikke fastslå, om der ligger en forbrydelse bag, og vi går nu i gang med de tekniske undersøgelser på stedet for at stykke hændelsesforløbet sammen, fortæller vagtchefen.

Ud over de tekniske undersøgelser har politiet også navne på flere personer, som kan hjælpe med at forklare den yngre mands død.

- Vi har nogle personer, som vi skal snakke med. Det drejer sig blandt andre om anmelderen og en anden person, som var til stede, siger Richardt Jakobsen.

Liget blev fundet nær motorbådsklubben ved Gudenåen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites