Ung dreng stukket ned
To er anholdt i sagen.
Af Christian Steffens Nielsen
MERE
Politiet har ’en klar idé’ om, hvorfor den 15-årige blev stukket, men vil ikke udtale sig om det på nuværende tidspunkt.
Politiet har ’en klar idé’ om, hvorfor den 15-årige blev stukket, men vil ikke udtale sig om det på nuværende tidspunkt. Foto: Scanpix/arkiv


To 16-årige stak natten til fredag en 15-årig dreng ned i Holbæk.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den unge dreng blev stukket i skulderen – dog ikke dybt. Den 15-årige er uden for livsfare, oplyser vagtchef Michael Hansen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har anholdt to 16-årige drenge som værende gerningsmænd, og vi overvejer stadig, om de skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, siger han til Ekstra Bladet.

De tre drenge havde aftalt at mødes, og det udviklede sig altså pludseligt meget dramatisk. Den unge dreng blev også forsøgt stukket i brystet, men her tog jakken fra.

Politiet har ’en klar idé’ om, hvorfor den 15-årige blev stukket, men vil ikke udtale sig om det på nuværende tidspunkt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.