Ung dansker slår Chris Froome i Hadsten
Søren Kragh-Andersen var med i et udbrud og gik siden solo, da han vandt gadeløb i Hadsten.
Tour-vinder Chris Froome blev torsdag aften slået på danske veje.
Tour-vinder Chris Froome blev torsdag aften slået på danske veje. Foto: Christophe Ena/AP


Den 20-årige danske Trefor-Blue Water-rytter Søren Kragh-Andersen kom først over målstregen i det traditionsrige gadeløb i Hadsten, der blev kørt torsdag aften.

Det betød blandt andet, at danskeren var hurtigere end løbets største stjerne, Chris Froome (Sky), der så sent som i søndags blev fejret som vinderen af Tour de France.

Vindende Søren Kragh-Andersen var en del af et femmandsudbrud, hvor også den danske Tour-deltager Michael Valgren var med. Det skriver feltet.dk.

Siden kørte Kragh-Andersen solo, mens Valgren kom ind med de fire øvrige udbrydere og blev nummer fire.

Chris Froome sluttede som nummer 14, da han kom i mål med feltet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.