Det nordlige Mexico er blevet overrumplet af store snestorme, som har efterladt flere delstater helt hvide og halvvejs i knæ.
De mexicanske myndigheder har erklæret mindst 63 byer i de ramte områder i undtagelsestilstand, mens redningsmandskab er sat ind for at grave veje og huse fri. Mexico har ikke fået så meget sne i årevis, og det sjældne tilfælde har sat store dele af flydriften ud af spillet i Chihuahua-delstaten.
I millionbyen Juarez, der er på størrelse med København, er de mange tusinde hjemløse blevet indkvarteret i midlertidige shelters, for at de ikke skulle fryse ihjel i snestormen.