Undgår du gluten? Det kan være en dårlig idé
Har du hørt så meget skidt om gluten, at du overvejer at skære det helt ud af din kost? Med mindre du har allergi over gluten, kan det være en dårlig løsning for dig.
Mad med gluten er vigtig for din krop - så med mindre du har glutenallergi, er det en dårlig idé at skære glutenprodukter ud af kosten.
Mad med gluten er vigtig for din krop - så med mindre du har glutenallergi, er det en dårlig idé at skære glutenprodukter ud af kosten. Foto: Scanpix/Arkiv


Gluten bliver ofte udskældt af folk, der eksperimenter med deres kost. Og visse mennesker lider da også af cøliaki eller glutenallergi. Ifølge Dansk Cøliaki Forening anslås det, at en procent af befolkningen lider af allergi over for gluten. Men er du ikke allergisk over for gluten, kan det være en risikabel beslutning at droppe det helt, fordi du så mister andre vigtige næringsstoffer. Det skriver LiveScience.com.

Gluten er et protein, der findes i kornprodukter og i forarbejdet mad i en eller anden form. For de, der er allergiske, kommer tyndtarmen med en immunreaktion mod gluten, og det ødelægger fordøjelsen, så de personer ikke kan optage næringsstoffer i maden. Generne kan være alt fra diarre, underernæring, øget tarmluft, mavesmerter, træthed, ledsmerter og almen utilpashed. For alle vi andre passerer gluten blot igennem systemet, lige som alt andet vi spiser.

Lider du af indbildt allergi? Læs Per Brændgaards klumme på Femina.dk

Det amerikanske markedsanalyseinstitut NDP Group har siden 2009 udført en undersøgelse af amerikanernes forhold til gluten. Og antallet af folk, der svarer, at de overvejer at skære gluten ud af deres kost, er det højeste nogensinde. Hele 30 procent svarer sådan i den nyeste undersøgelse.

Katherine Tallmadge, der er diætist og forfatter, forklarer, at mennesker uden cøliaki ikke har nogen gavn af at skære gluten ud af deres kost. Hvis du vil udelukke gluten, kan du nemlig ikke spise almindelige kornprodukter, og i mange af erstatningsprodukterne finder du ikke det samme indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler som i almindelige kornprodukter.

- Undersøgelser har vist, at glutenfri kost kan være lav på fibre, jern, folin, niacin, thiamine, calcium, vitamin B12, fosfor og zink, siger Katherine Tallmadge til LiveScience.com.

Fire sundhedseksperter: Det bruger vi på kost og træning om måneden

Hun forklarer, at det ikke er umuligt at spise en nærende kost uden gluten. I så fald ville dem med glutenallergi være ilde stedt. Men det kræver stor viden, masser af planlægning og er ofte dyrt. Personer, der ikke lider af glutenallergi, vil desuden ikke have nogen helbredseffekt af at undgå gluten.

Overvejer du at skære kornprodukter ud af din kost? Læs, hvad Per Brændgaard synes om det, på Femina.dk

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har glutenallergi, skal du kontakte din læge, og en korrekt diagnose kræver bl.a. en mavekikkertundersøgelse. Har du mistanke om, at du lider af cøliaki, skal du kontakte lægen, inden du går på diæt, da en glutenfri diæt vil forstyrre undersøgelsesresultaterne, skriver Dansk Cøliaki Forening på deres hjemmeside.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.