Når du motionerer, bevæger brysterne sig frem og tilbage og op og ned. Uanset om du har store eller små bryster, er det derfor vigtigt med en støttende sports-bh, der forhindrer, at huden og bindevævet bliver overbelastet, så brysterne bliver slappe.
I modsætning til en almindelig bh, reducerer en sports-bh brysternes bevægelse med ca. 80 procent.
Farvel til mavedellen - hér er øvelsen, der virker!
Gode råd, når du køber sports-bh:
• Sørg for, at bh’en giver maksimal støtte. En stor barm kræver mere støtte end en lille og gerne skåle, som adskiller brysterne. Desuden skal bh’en have brede, justerbare stropper.
• Jo flere hoppebevægelser du laver, desto mere støtte har du brug for. Løb og zumba kræver mere støtte end fitness.
• Sports-bh’en skal sidde stramt omkring kroppen og under brysterne. Der skal være plads til en-to fingre under stropperne og elastikken ved brystet.
Sådan holder du dine bryster unge. Læs mere på q.dk
• Sports-bh’en skal fra starten kun lukkes i yderste lås, da elasticiteten efterhånden aftager. Kan du uden problemer lukke den inderste lås eller folder stoffet, er bh’en for stor. Har brystet derimod tendens til at ”falde ud” ved armhulen, er den for lille.
• Køb en sports-bh i materiale, der leder varme og sved væk fra kroppen.
Pernille Lewinsky Kofoed, Q, Aller Media