Undersøgelse: Danske familier behandler au pairer groft
Familier i Danmark misbruger deres au pairer og smider dem på gaden. Det viser nye tal, som vækker forargelse.
En stor del af au pairerne i Danmark er fra Filippinerne. De bliver udsat for mange ting lige fra at blive snydt for løn til seksuelle overgreb.
En stor del af au pairerne i Danmark er fra Filippinerne. De bliver udsat for mange ting lige fra at blive snydt for løn til seksuelle overgreb. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix.


Det går langt fra altid godt, når danske familier hyrer en au pair til at passe børn og hus. Der er mange eksempler på au pairer, der bliver snydt for penge, presset til ulovligt overarbejde eller sågar sat på gaden midt om natten. 

Det fremgår af nye tal fra Au Pair Netværket, som er en rådgivnings-tjeneste.

Alene i det første halvår af 2016 har netværket fået 1.633 henvendelser fra au pairer i Danmark. Henvendelserne drejer sig om alt muligt lige fra at have fået for lidt ferie til seksuelle overgreb. 

- Det mest stødende for mig er, at der fortsat er nogle tilsyneladende velfungerende og velhavende danske familier, der misbruger deres au pair. Reglerne er ellers meget enkle, så det burde ikke være svært at opføre sig ordentligt.

Det siger Hans Henrik Lund. Han er daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, der sammen med fagforbundet FOA og den katolske hjælpeorganisation Caritas står bag Au Pair Netværket.

Smidt ud midt om natten

Blandt de mange henvendelser til netværket i første halvår af 2016 handler ni procent om, at au pairen er blevet smidt ud af værtsfamilien. 

- Vi har desværre oplevet flere tilfælde, hvor værtsfamilier har smidt deres au pair ud på gaden midt om natten. Det er frygteligt for au pairen, der så står der uden noget sted at gå hen. Nogle af dem ringer så heldigvis til os, så vi kan hjælpe dem, fortæller Jean Gocotano, som er rådgiver i Au Pair Netværket og selv tidligere au pair.

Det sætter au pairen i en meget skidt situation, når de bliver smidt ud af deres danske værtsfamilie. 

- Pigerne fra Filippinerne har som regel ikke et andet sted, hvor de kan tage hen og bo. Og rejser de hjem igen uden at have tjent penge, vil det ofte være nedværdigende for dem, fortæller Hans Henrik Lund. 

Au pairer fra Filippinerne, som bliver sat på porten, har en måned til at finde sig en ny værtsfamilie i Danmark, før de skal være ude af landet. 

- Jeg har oplevet en værtsfar, der var blevet fyret fra sit arbejde, så de ikke længere havde råd til en au pair. Så kørte han au pairen hen til os, satte hende af med to kufferter og gav os besked om, at vi så måtte tage os af hende, beretter Hans Henrik Lund.

Sex-overgreb 

I Au Pair Netværket får man nogle få henvendelser om sexchikane og voldtægter. I syv tilfælde det seneste halvandet år har netværket valgt at overgive sagerne til politiet.

- De her overgreb af seksuel karakter støder mig virkelig meget. Her er der tale om kvinder, der i forvejen står svagt i magtforholdet med danskerne, som bliver misbrugt, siger Jakob Bang, som er forhandlingschef i fagforbundet FOA – en af de tre organisationer bag Au Pair Netværket.

Det er tragisk for en au pair, hvis hun må vende hjem kort tid efter et sexovergreb.

- Det er et stort nederlag at komme hjem på den måde. Og familien kan være meget dårlig stedt, fordi de har investeret i at få hende af sted til Europa og regner med at få penge tilbage. Eksempelvis til en brors skolegang, en mors medicin eller til at betale husleje, fortæller Jakob Bang. 

Fakta: Au pair bliver udsat for meget

Au Pair Netværket fik i løbet af det første halvår af i år 1.633 henvendelser fra au pairs og værtsfamilier. Heraf handlede

21 procent om manglende udbetaling af penge/feriepenge eller problemer med at få værtsfamilien til at betale flybilletter.

16 procent om arbejdstid, fridage eller feriedage.

9 procent om, at au pairen er blevet smidt ud af sin værtsfamilie.

I løbet af halvandet år har Au Pair Netværket haft 126 større sager, hvor man har involveret FOA's advokater. Heraf handlede

75 om økonomiske tvister.

11 om sexchikane og/eller seksuelle overgreb. Syv af disse sager er blevet overgivet til politiet.

3 om arbejdsskader.

Kilde: Au Pair Netværket.  

UDVID

Frygter tilbageslag

Antallet af henvendelser til Au Pair Netværket er vokset fra 1.097 i første halvår af 2015 til 1.633 henvendelser i år. 

- Au pairerne har virkelig fået øje på, at netværket er der. Desto mere træls er det, at vi risikerer at skulle lukke ned fra årsskiftet, siger Jakob Bang.

Netværket har i år fået to millioner kroner fra staten til sin drift. Men ved nytårs-skiftet er det slut, medmindre politikerne bevilger penge via den såkaldte satspulje.

- Uden netværket vil rigtig mange au pairer komme i klemme, for så vil de ikke have noget sted at gå hen, hvis der er problemer. I givet fald frygter jeg, at det vil komme til at gå, som før netværket eksisterede, siger Hans Henrik Lund, og uddyber:

- For otte-ti år siden var der rigtig mange grelle sager om massiv misbrug af udenlandske piger. Takket være netværket er de grelle sager blevet sjældnere. For nu ved pigerne, at de ikke skal finde sig i at arbejde i en svinestald eller andre ting, som er klare brud på reglerne, siger Hans Henrik Lund. 

Han understreger, at netværket er meget afhængig af statslige tilskud. 

- Vi har ikke mulighed for selv at rejse pengene til netværket. Det er nemmere at samle ind til familier på kontanthjælp i Nakskov end til at hjælpe au pairer hos velhavende familier i Gentofte, siger Hans Henrik Lund. 

Netværk for au pairer

Au Pair Netværket driver en rådgivnings-tjeneste, hvor au pairer, værtsfamilier og andre kan henvende sig. Derudover afholder netværket en række møder rundt om i landet og tager initiativer til sociale arrangementer. 

Rådgivningen varetages af to tidligere au pairer. 

Netværket får i år to millioner kroner fra staten, men det er uvist, om der kommer nye bevillinger. 

Bag netværket står fagforbundet FOA, Kirkernes Integrations Tjeneste og den katolske hjælpeorganisation Caritas. 

Kilde: Au Pair Netværket. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.