Underretninger får hurtigere svigtede børn på rette spor
I Herning Kommune ser de positivt på underretninger om børn i mistrivsel, da børnene hurtigere kan få hjælp.
I Danmark er der underretningspligt, og derfor skal man, hvis man er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives, underrette kommunen.
I Danmark er der underretningspligt, og derfor skal man, hvis man er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives, underrette kommunen. Foto: Colourbox/Free


Underret endelig kommunen, hvis du oplever et barn eller ungt menneske, der ikke trives på den ene eller anden måde.

Sådan lyder det fra Gurli Wolf, som er områdeleder i Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune. For jo flere underretninger, kommunen får, desto hurtigere kan de gribe ind og hjælpe det enkelte barn og dets familie.

- Vi vil gerne underrettes, hvis et barn eller familie er i problemer, for så lærer vi familien at kende, inden problemerne vokser sig endnu større. Det sparer vi mange penge og ressourcer på - ikke mindst på det sociale plan.

Og det behøver ikke kun være de grelle sager, hvor en far eksempelvis slår sit barn, at en underretning kan være god, siger Gurli Wolf.

Hun fortæller om en sag, hvor en skoletandlæge i Herning forgæves forsøgte at få et barn til at komme og få tjekket sine tænder.

- Barnet dukkede aldrig op, og til sidst ringede tandlægen til os, og så ringede vi til familien, som vi fik en god snak med, og det endte med, at barnet kom til tandlægen og fik tjekket sine tænder.

- Og så er den sag jo lukket med en positiv udgang, siger Gurli Wolf.

Ifølge DR P4, som har indsamlet tal fra 24 hovedstadskommuner og Ankestyrelsen, er der sket en stigning på 47 procent i antallet af underretninger i disse kommuner, som blandt andet tæller Gribskov Kommune.

I 2014 fik de 24 kommuner i gennemsnit 49 underretninger per 1000 børn, mens tallet i 2015 var steget til 72.

Og i Herning oplever man også en stigning i antallet af underretninger. Her vil man, som kravet er, handle på underretningen inden for 24 timer. Det kan føre til en samtale med barnet og forældrene eller anden form for opsøgende arbejde.

I kommunen er de inspireret af den såkaldte Sveriges-model, hvor man har opnormeret antallet af socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker for at sætte hurtigere ind med hjælp til de udsatte familier.

- Det er godt, når voksne ser børn og bekymrer sig om børns hverdag.

- Når vi får en underretning, kan vi som kommune gå i dialog med familierne og sætte tidligere ind over for de børn, der mistrives. Det kan have en stor betydning for børnenes liv og for økonomien i kommunen, siger Gurli Wolf.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.