Ulykkelig mor kan ikke stemme: Jeg må ikke vælge mit barns fremtid
Dhay Mohsen er en ud af mere end 3.000 personer, som ikke nåede at få statsborgerskab i år, fordi loven blev udskudt af valget. Alligevel er hun taget til vælgermøde i Mjølnerparken for at fortælle politikerne, at hun føler, at udlændinge ikke bliver behandlet ligeværdigt i Danmark.
Dhay Mohsen er taget til vælgermøde i Mjølnerparken. Hun føler at, udlændinge bliver dårligt behandlet og holdt udenfor i Danmark.
Dhay Mohsen er taget til vælgermøde i Mjølnerparken. Hun føler at, udlændinge bliver dårligt behandlet og holdt udenfor i Danmark. Foto: Aske Folkmann Drost


Sommeraftenen er lys og stemningen kammeratlig, da ni politikere sætter sig foran knap 100 mennesker i Mjølnerparken på Nørrebro. Beboerbladet Blokken har inviteret til vælgermøde og paneldebat. Den ene politiker kunne ikke være mere enig med den anden om, hvor godt det er med almene boliger – dem skal vi bare have flere af, lyder det.

Men smilene stivner og forsamlingen bliver tavs, da en midaldrende kvinde med afbleget hår får mikrofonen.

- Jeg føler, at jeg får en meget dårlig behandling. Der er rigtig meget racisme.

Hun sidder på forreste række og fremfører sine anklager med en stille, bævrende stemme.

- Jeg skal arbejde, passe mine børn, lære dansk. Jeg vil gerne, men I pisker os til det ene og det andet. Det har gjort mig rigtig meget dårligere til dansk, fortæller hun.

- Jeg har endda købt en dansk hårfarve, siger hun og fremviser de gule lokker, for at fremhæve sin velvilje.

- Men det hjælper ikke. I kan ikke lide indvandrere, siger hun opgivende.

Nåede ikke statsborgerskab

Dhay Mohsen kan ikke bruge et vælgermøde til noget, fortæller hun efterfølgende til Avisen.dk. For hun kan ikke stemme.

- Jeg har ikke ret til at vælge mit barns fremtid, siger Dhay Mohsen og slår ud med armene.

Tonen er blevet hårdere og mere anklagende end foran panelet af kandidater.

Hun er kommet til vælgermødet for at fortælle politikerne, at hun ikke mener, udlændinge får en fair chance for at blive en del af Danmark.

- Min søn på 22 må heller ikke stemme. Han får ikke den samme behandling som danske unge.

Det er 15 år siden, Dhay Mohsen kom fra Irak til Danmark. Hun har taget en uddannelse som tandteknikker og har arbejdet i mange år, fortæller hun.

Siden 2005 har hun forsøgt at blive dansk statsborger, og i år så det endelig ud til at lykkes. Men loven, der skal vedtages for at hun og 3.313 andre borgere kan blive statsborgere, er udskudt på grund af valget.

Hendes anklager er rettet mod et system, som hun har mistet troen på. Hun stoler ikke på politikerne, og kalder dem alle for racister.

- De snakker og snakker, men de er bare ude på at fiske stemmer, siger Dhay Mohsen.

Hun er både frustreret over systemet, som hun føler hele tiden sætter nye barrierer op for hende, og vred over den måde, der bliver talt om udlændinge på.

- Vi bliver holdt udenfor. Jeg vil gerne deltage, men der er hele tiden nye regler. Jeg føler, at de er ligeglade med os. Jeg bliver aldrig dansker, siger hun.

I alt er det syv procent af de danske borgere, der ikke kan stemme ved folketingsvalget. Personer som har lov at bo i Danmark resten af deres liv, men som ikke har statsborgerskab. Antallet er tredoblet siden 1990.

"Vi er mange, der vil ændre det"

Tilbage ved paneldebatten er der mange, der gerne vil komme med et svar på Dhay Mohsens anklager.

- Jeg er rigtig ked af, at du siger, at vi alle er racister. Det er at skære alle over en kam. Vi er mange, der arbejder på – på tværs af partierne – at ændre den her uværdige måde at tale om flygtninge på, siger Kåre Traberg Smidt fra Venstre.

Han lægger ikke skjul på, at han tager kraftigt afstand fra begge statsministerkandidaternes tone i udlændingedebatten.

Det samme gør S-kandidaten Kristian Westfall, der også er ked af at høre Dhays oplevelse.

EL og Alternativet: Nemmere statborgerskab

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten er ikke bare ude efter tonen i debatten og asylpolitikken. Hun vil have en ny lov om indfødsret.

- Alle snakker om, at vi skal have bedre integration, men hvad gør vi for, at de unge føler sig danske? Jeg synes, det bør være sådan, at hvis du er født i Danmark, så kan du få dansk statsborgerskab, siger hun.

Og Alternativet ønsker også lettere adgang til statsborgerskab, fortæller integrations-ordføreren Uzma Ahmed. Partiet har dog ikke lagt sig fast på, om de også mener, at det er nok at være født i landet.

- Der er ingen tvivl om, at vi er modstandere af den prøve, der er nu. Det giver ikke mening, at man skal vide, at Danmark vandt EM i fodbold i ’92, siger Uzma Ahmed.

- Det fastholder folk uden for samfundet, at de ikke kan få lov at blive statsborgere. Hvis man er født i Danmark, får børn her, arbejder her, så skal man også have den glæde, det er at kunne deltage i demokratiet, uddyber hun.

Mohsen  Mohsen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.