Ulykke: Mand mister livet efter frontalsammenstød
På Hornbækvej i Tikøb i Nordsjælland er en person blevet dræbt, mens en anden er blevet kvæstet.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
På Hornbækvej i Tikøb i Nordsjælland er en person blevet dræbt, mens en anden er blevet kvæstet. Foto: Colourbox/free


En trafikulykke ved Tikøb i Nordsjælland har tirsdag formiddag kostet en mand livet.

Det oplyser politiet.

To biler er kørt frontalt sammen på Hornbækvej. Politiet modtog alarmen om ulykken cirka kvart over 10, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen.

Der var én person i hver af de to biler.

Den dræbte er en mand, oplyser politiet. Ved 12-tiden er de pårørende endnu ikke blevet underrettet.

Den anden person er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er midt på dagen tirsdag endnu ikke afklaret.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.