Ulykke: 78-årig kvæstet af firehjulstrækker
Læger på Rigshospitalet kæmper for at redde ældre mand, der søndag er blevet påkørt af Range Rover i Gentofte.
Den 78-årige cyklist er indlagt på Rigshospitalet i København, hvor lægerne søndag eftermiddag kæmper for hans liv.
Den 78-årige cyklist er indlagt på Rigshospitalet i København, hvor lægerne søndag eftermiddag kæmper for hans liv. Foto: Ole Morten Nygård/public domain/wikimedia/free


En 78-årig mand på elcykel blev søndag morgen livsfarligt kvæstet, da han blev påkørt af en Range Rover på Vangedevej i Gentofte uden for København, oplyser vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi.

Manden er indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.

Ulykken skete klokken 7.41, da manden kom kørende på Vangedevej på sin elcykel. Han blev påkørt af bilen, da han foretog et venstresving over Vangedevej i retning mod Byledet, oplyser politiet.

Ulykkesstedet blev afspærret efter ulykken, mens en tekniker og en bilinspektør undersøgte forholdene på stedet og de to køretøjer, der var involveret i ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.