Ulykke: 54-årig mand er i fortsat i livsfare
En yngre mands tilstand betegnes fortsat som kritisk efter kollision på nordvestjysk landevej.
De to personer blev bragt til Aalborg Universitetshospital med henholdsvis ambulance og helikopter. Ambulancen blev fulgt af en politieskorte. Arkivfoto.
De to personer blev bragt til Aalborg Universitetshospital med henholdsvis ambulance og helikopter. Ambulancen blev fulgt af en politieskorte. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


En 54-årig mand er natten til onsdag fortsat i livsfare, efter at han tirsdag eftermiddag kørte sammen med en anden bilist på Aalborgvej nær Østerild Klitplantage i det nordvestlige Jylland.

- Den 54-årige kørte i sydvestlig retning på Aalborgvej, og det er formentlig ham, der af ukendte årsager kører over i den anden vognbane.

- Der opereres fortsat på ham, mens den anden part - en 22-årig mand - fortsat må betegnes som værende i kritisk tilstand, siger vagtchef Lasse Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Politiet håber at kunne foretage afhøringer af de involverede i løbet af de næste par dage.

De to personer blev efter ulykken bragt til Aalborg Universitetshospital med henholdsvis ambulance og helikopter. Ambulancen blev fulgt af en politieskorte.

En tekniker har været på ulykkesstedet for at få klarlagt detaljerne omkring sammenstødet.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.46 tirsdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.