Ulykke: 52-årig cyklist fastklemt under lastbil
Det er endnu uklart, hvor slemt en kvinde er tilredt, efter at hun torsdag morgen blev klemt under lastbil.
En kvindelig cyklist røg torsdag morgen ind under en lastbil.
En kvindelig cyklist røg torsdag morgen ind under en lastbil. Foto: Colourbox.dk/Colourbox


En 52-årig kvindelig cyklist røg torsdag morgen ind under en lastbil og blev fastklemt på Næstvedvej i Vordingborg, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete omkring klokken 06.00, og kvinden er under eskorte bragt til Rigshospitalet.

Politiet ved torsdag formiddag ikke, hvor slemt den 52-årige er kommet til skade.

- Vi har en bilinspektør på stedet, som skal forsøge at opklare de nærmere omstændigheder, siger vagtchef Tom Stysiek til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.