Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ulovlige pølser i Vestjylland

Spøgelsesslagter afsløret. Her kunne du bestille dine egne pølser lavet med kød fra dyr, du selv havde skudt.

16. okt. 2010 kl. 10:09
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Heller ikke selvom man sortsteger pølserne fra det hemmelige slagteri på grillen, kan de anbefales som gangbare fødevarer af Fødestyrelsen,
Heller ikke selvom man sortsteger pølserne fra det hemmelige slagteri på grillen, kan de anbefales som gangbare fødevarer af Fødestyrelsen, Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

12 hele dyr hang i kølerummet klar til at blive parteret. 2.000 kg. udskårne stege, røgede dyrekøller, skiveskårede røgvarer og 1.500 spegepølser blev opbevaret hos den store industrislagter. Alt sammen ulovligt. For der skulle slet ikke ligge nogen slagter der.

Fødevarestyrelsen fik sig en grumme stor overraskelse, da de tog på uanmeldt besøg i Vestjylland i går. Adressen Kæret 5 i den lille by Ulfborg rummede nemlig en virksomhed, der på papiret slet ikke fandtes. Men som i den grad var i fuld funktion. En spøgelsesslagter.

Hos den hemmelige slagter kunne lokale jægere bringe deres vildt ind til forarbejdning. Så kunne hr. og fru Jensen få sin helt egen spegepølse lavet af de dyr, hr. Jensen havde skudt på sin seneste jagt.

Men måske skal hr. og fru Jensens gæster lige overveje situationen en ekstra gang, inden de sætter tænderne i hr. Jensens selvskudte pølser. For fødevarehåndtering og regler var ikke lige det, der stod i centrum hos den hemmelige slagter.

Varerne var uden datomærker, og man kunne heller ikke læse sig til, hvad der faktisk var fyldt i de forskellige kødprodukter; noget Fødevarestyrelsen anser som et stort problem, da man eksempelvis typisk bruger nitrit i spegepølser. Men vel at mærke i meget afmålte doser, der kontrolleres nøje.

Husets egen pølse hedder "Hjorte Spegepølse" og på dens tarm er der lavet en tegning af en krongjort i en oval cirkel. Har du købt den hjemmegjorte pølse, opfordrer Fødevarestyrelsen til at hælde den i skraldeskakten.

Og spøgelsesslagtermesteren selv - ja han står til adskillige bøder for manglende autorisation, manglende egenkontrol samt for "på ukorrekt vis at have bortskaffet noget af slagteaffaldet" - han havde ganske enkelt kylet det ud i kommunens almindelige skraldecontainere. Velbekomme rotter.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
16.10-2010 | 10:42 af Bendt Søballe Kristensen
Nu forstår jeg ikke noget,når en jæger skyder et dyr ,skal det så til en dyre expert ,før man kan spise det,Hvad gjorde man før elekrtron mikrosobet blev opfundet,man brugte de sanser man har Syns-lugte -føle sansen,
 
16.10-2010 | 10:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.10-2010 | 20:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.10-2010 | 10:08 af Finn Sørensen
Fødevarestyrelsen har ret til at kontrollere enhver virksomhed, som producerer til andres brug. Og det er da rart, at der lejlighedsvist kommer nogen forbi, som holder øje med vedkommendes forhold.
Hvis man selv laver, og spiser sin egen pølse, så er det jo kun én selv, det går ud over, hvis forholdene ikke er i orden
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites