Der er blevet større forskel på, hvad danskerne får ind på kontoen hver måned. For selv om Danmark fortsat er et af de mest lige samfund i verden, er uligheden steget de seneste 25 år.
Det fremgår af de økonomiske vismænds efterårsrapport.
Vismændene har målt uligheden på danskernes disponible indkomst, og uligheden er steget siden 1990.
Danskerne deler udviklingen med mange andre vestlige lande. Sammenligner man derfor Danmark med resten af OECD-landene, er Danmark fortsat et af det mest lige lande. Kun Island og Norge er mindre ulige.
Økonomisk overvismand Michael Svarer forklarer, at der er flere årsager til den stigende ulighed.
Forklaringen skal blandt andet findes i kapitalindkomsterne. De dækker over renteindtægter, aktieindkomster og lejeværdi af egen bolig.
- Der er ikke en enkelt forklaring på den stigende ulighed. Men en del af den stigende ulighed skyldes, at kapitalindkomsterne er steget, og de tilfalder i høj grad de rigeste.
- Formuerne er generelt mere ulige fordelt end indkomsterne, men der er ikke tegn på, at fordelingen af formuer er blevet mere ulige de seneste 20-25 år, siger Michael Svarer.
Den voksende ulighed bekymrer Per Kongshøj Madsen, der er formand i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han er bange for, at uligheden kan vokse i fremtiden.
- De rigeste sidder på en stadig større del af kagen, mens gruppen af fattige vokser. Med regeringens nuværende kurs vil tendensen fortsætte.
- Kontanthjælpsloftet i kombination med skattelettelser er en sikker opskrift på øget uligheden og mere fattigdom. Det er et helt forkert spor, siger formanden i en meddelelse.
Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, mener dog ikke, at man skal være så urolig for, at uligheden er steget.
- Man skal bide mærke i at 25-30 procent af stigningen i uligheden siden 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning. Herunder at der er blevet flere med videregående uddannelse og færre ufaglærte, siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar.
- Det kan ikke være et problem, at nogle bliver bedre uddannet og får højere løn. I så fald skal politikerne revidere deres målsætning om at flere skal have en videregående uddannelse, siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar, skriver han.
/ritzau/