Ukrainske minearbejder dræbt efter gaseksplosion
Mindst en minearbejder er dræbt efter gaseksplosion i russisk-styret del af det krigshærgrede land.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En eksplosion har onsdag dræbt mindst en og såret adskillige andre minearbejdere i en ukrainsk mine uden for storbyen Donetsk.

Byen ligger i den østlige del af Ukraine som styres af russiske seperatister.

Eksplosionen skete mere end 3000 meter under jordens overflade, mens 230 minearbejdere arbejdede under jorden.

Det menes, at eksplosionen er sket som følge af en blanding af gas og luft, hvilket er en af de hyppigste årsager til mineulykker rundt om verden.

Ukraines premierminister Arseniy Yatsenyuk fortæller, at han har forsøgt at sende redningsmandskab til minen, men at de russiske seperatister har nægtet dem adgang. Medvirkende: Dansk Tilrettelæggelse: Mathias Sinius Mølgaard

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.