Rusland og Australien. Favoritfeltet ved dette års Eurovision stod inden årets show klart.
I periferien lå Ukraine som en usandsynlig dark horse, der først begyndte at dæmre som en mulig vinder, efter at fagjuryerne havde delt point ud og tv-seernes stemmer blev talt op lørdag aften i den internationale konkurrence.
Da alle point var uddelt, stod det klart, at landet stik mod alle forventninger løb med sejren.
- Det var en overraskelse. Nu har jeg kommenteret Eurovision i seks år, og det er første gang, jeg ikke har været forberedt på, hvad jeg skulle sige, da vinderen blev udråbt, siger den danske kommentator og melodigrandprix-ekspert Ole Tøpholm.
- Jeg havde forberedt, hvad jeg skulle sige, hvis det var Rusland eller Australien. Det var en stor overraskelse, og det tror jeg, det var for de fleste, siger han.
Men den ukrainske triumf, som landet sikrede sig ved hjælp af sangerinden Jamala og nummeret "1944", der handler om Sovjetunionens deportering af krimtatarerne til Centralasien i 1944, er ikke bare en overraskelse.
Det er også en sejr for landet i mere end én forstand.
Sangen måtte kigges efter i sømmene af EBU (European Broadcasting Union, der står bag showet, red.), inden Ukraine fik lov at stille op med den, fordi den blev mistænkt for at være politisk. Og det er fy-fy i Eurovision.
"1944" blev godkendt. Men den har stadig været årsag til flere løftede øjenbryn.
- Det er et spændende forløb, der kommer nu, for det er første gang, vi har en vinder, som opfattes kontroversielt. Det er vi ikke vant til, siger Ole Tøpholm og uddyber:
- Normalt er det en uskyldig kærlighedssang eller noget, der bare skal rime. Så det er spændende, hvad der kommer til at ske, for jeg tror bestemt, ukrainerne opfatter det som en anerkendelse af deres situation, siger han med hentydning til det politiske slagsmål, der også finder sted i dag mellem Ukraine og Rusland.
- For selv om det er en historisk beskrivelse af en begivenhed i 1944, så er der heller ikke blevet lagt skjul på, at denne her sang meget godt beskriver, hvordan ukrainerne har det med russerne, siger han.
Ifølge Ole Tøpholm er det umuligt at holde politik 100 procent ude af Eurovision, selv om EBU kæmper en kamp.
- Jeg ser nu ingen risiko ved, at det er sådan. Der er jo stadig regler, der siger, at det ikke må være provokerende politisk, og de er nødt til at være der, siger han og tilføjer:
- Men vi kan godt se en tendens til, at nogle lande gerne vil gøre det politisk, og det handler jo om, at de ikke har den samme grandprixtradition, som vi har.
- De har noget at kæmpe for, for eksempel deres frihed, og så ser de det som en mulighed for at blive hørt i især de vesteuropæiske lande, forklarer han.
Han mener dog ikke, at Ukraines sejr kun er en slags europæisk plaster på landets blødende sår.
- Jeg tror, de vinder på grund af de følelser, Jamala formidler i sangen. Men at det så oven i det opfattes som et lille hak over tuden til Rusland, det tror jeg ikke, der er nogen, der har noget i mod, siger han.
Det er anden gang, Ukraine vinder Eurovision. Første gang var i 2004.
/ritzau/