Ukraine udelukker at fjerne tunge våben
- Hvordan kan vi fjerne vores tunge våben, når de angriber os med kampvogne, siger ukrainsk talsmand.
- Hvordan skulle vi kunne trække tunge våben tilbage fra frontlinjen, når fjenden forsøger at angribe med kampvogne og konstant beskyder os, siger en talsmand for hæren, Vladyslav Selesnjov.
- Hvordan skulle vi kunne trække tunge våben tilbage fra frontlinjen, når fjenden forsøger at angribe med kampvogne og konstant beskyder os, siger en talsmand for hæren, Vladyslav Selesnjov. Foto: Petr David Josek/AP


Ukraines hær er ikke ved at forberede en tilbagetrækning af tunge våben fra frontlinjerne, selv om det står skrevet i den indgåede aftale i Minsk.

Militæret siger, at det er udsat for kontinuerlige angreb fra de prorussiske separatister.

- Hvordan skulle vi kunne trække tunge våben tilbage fra frontlinjen, når fjenden forsøger at angribe med kampvogne og konstant beskyder os, siger en talsmand for hæren, Vladyslav Selesnjov.

Andre talsmænd siger, at fem ukrainske soldater er blevet dræbt og 23 er blevet såret i byen Sjirokine af oprørerne. Byen ligger nær kystbyen Marjupol.

- Separatisterne har i alt beskudt os over 120 gange, siden våbenhvilen trådte i kraft, siger andre talsmænd for det ukrainske militær.

Ukraines militær siger, at dets stillinger blev beskudt 60 gange forskellige steder i konfliktzonen søndag, men at beskydningen først og fremmest skete i Debaltseve.

- De prorussiske oprørere anvender alle former for våben - blandt andet Grad-raketter, siger en militær talsmand for Ukraines militær, Anatolij Stelmakh.

De prorussiske oprørere nægtede søndag observatører fra OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) adgang til det omringede Debaltseve.

Begge parter i konflikten skal ifølge aftalen begynde trække tunge våben tilbage fra frontlinjen. Ifølge planen skal denne fase indledes sent mandag aften.

Våbenhvilen er et resultatet af maratonforhandlinger mellem Putin, Ukraines præsident, Petro Porosjenko, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, i Minsk fra onsdag til torsdag i sidste uge.

USA beskylder Ruslands regulære militær for med støtte fra kampvogne at have gennemført en stor operation i dagene op til våbenhvilens ikrafttræden for at omringe Debaltseve.

Mange opfatter Minsk-planen som det hidtil bedste håb for et stop for volden, som har kostet mindst 5480 mennesker livet siden april.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.