Ukraine styrker sit forsvar
Ukraines væbnede styrker kan blive en tredjedel større, efter parlamentet har vedtaget en lovændring.
Ukraines præsident Petro Porosjenko har taget initiativ til en lovændring, der nu giver landet mulighed for at udvide hæren med en tredjedel.
Ukraines præsident Petro Porosjenko har taget initiativ til en lovændring, der nu giver landet mulighed for at udvide hæren med en tredjedel. Foto: Yves Logghe/AP


Ukraine kan udvide landets forsvar med op mod en tredjedel, så landet har 250.000 mand inden for de væbnede styrker.

Præsident Petro Porosjenko har taget initiativ til lovændringen, der gled igennem parlamentet og fik de 270 stemmer, der er nødvendig for at vedtage udvidelsen.

- Enhver, der stemmer imod loven eller ikke bakker op om den, arbejder for Putin, for russisk aggression, sagde Oleh Liasjko, partileder for Det Radikale Parti, forud for torsdagens afstemning.

- Det er tydeligt, at vores land kun vil være stærkt og succesrigt, hvis det har en magtfuld hær.

Loven mangler kun Porosjenkos underskrift for at træde i kraft.

Torsdag blev en ukrainsk soldat dræbt og en anden såret under kampe med prorussiske separatister i den østlige del af landet, siger en talsmand for militæret.

Regeringen i Kijev beskylder oprørerne for i stigende grad at krænke våbenhvileaftalen.

En rådgiver i indenrigsministeriet siger, at oprørerne ikke har indstillet beskydningen og trukket deres våben tilbage - tværtimod har de øget deres militære tilstedeværelse i den sydlige del af Donetsk-provinsen.

- Der er ingen grund til at snakke om våbenhvile fra oprørernes side. De trækker ikke våben tilbage, overholder ikke våbenhvileaftalen, de bliver ved med at flytte deres styrker og øge antallet af kampvogne og raketaffyringsramper, siger rådgiveren, Sorian Sjkiriak.

Nato sagde i sidste uge, at våbenhvilen i det store hele bliver overholdt, og opfordrede i samme omgang begge sider til at trække det tunge artilleri tilbage.

Journalister har meldt om tilbagetrækning fra begge sider ved frontlinjen, men Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som skal overvåge tilbagetrækningen, siger, at den ikke kan bekræfte oplysningerne, fordi den ikke har fuld adgang til de pågældende områder.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.