Ukraine prøver at komme fri af krisen med et valg
Ukraines præsident ligger til sejr ved parlamentsvalg. Han vil bruge et mandat til at løse konflikten.


Det er ikke de bedste forhold at vælge et nyt parlament under, men trods oprør i den østlige del af landet og verserende stridigheder med den store nabo, Rusland, skal ukrainerne søndag sammensætte et nyt parlament.

Det sker under en spændt atmosfære og med store dele af verden, i hvert fald EU og Rusland, som interesserede tilskuere.

Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenjuk, har gisnet om, at Rusland måske vil gøre mere end blot at se på.

Han har advaret om risiko for, at Rusland vil forsøge at forstyrre valghandlingen, og han har beordret fuld mobilisering af sikkerhedsstyrker for at hindre, hvad han kalder terrorhandlinger.

- Det er klart, at forsøg på at destabilisere situationen vil fortsætte og blive fremprovokeret fra russisk side. Det lykkedes dem ikke at gøre det ved præsidentvalget i maj, men deres planer er intakte, sagde han torsdag til et møde med valgobservatører og sikkerhedschefer.

Valget ventes at give præsident Petro Porosjenkos politiske blok den dominerende magt i parlamentet, hvor prorusserne til gengæld får mindre indflydelse.

Porosjenko har bedt om vælgernes støtte til at presse på med en plan, der afslutter konflikten med separatisterne i Østukraine og etablerer en forståelse med præsident Vladimir Putin i Moskva, mens Ukraine sætter kurs mod europæisk integration.

Fra russisk side har regeringen udtrykt håb om, at valget afvikles i henhold til "demokratiske principper og normer", som Aleksander Lukasjevitj, talsmand for udenrigsministeriet, ifølge nyhedsbureauet RIA siger.

Han tilføjer, at Rusland vil deltage i den observatørmission, der følger valghandlingen for OSCE - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Der er udkommanderet 61.000 politifolk til at passe på valghandlingen i landet med 46 millioner indbyggere.

Parlamentet har hidtil haft 450 medlemmer, men Ruslands annektering af halvøen Krim tidligere i år betyder, at der skal vælges 12 færre.

I den østlige del af landet, hvor separatisterne har kontrollen, skal der vælges 14 mandater, men det sker næppe. Separatistområderne har udråbt deres eget valg den 2. november, hvor de vil søge at underbygge deres krav om uafhængighed.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.